Folketingets årbog er udkommet
Christian Juhl Mølgaard
NavneredaktørDet fremgår af Folketingets hjemmeside.
Der er tale om årbogen for folketingsåret 2006-07, der indeholder registre til det trykte Folketingstidende, statistikker om folketingsarbejdet og omtale af de parlamentariske sager m.v.
Årbog & Registre 2006-07 har været forsinket, men det er planen, at de to sidste årgange - til og med 2008-09 - skal udkomme i løbet af 2014 og 2015. De næste årgange udkommer med samme omslag som det, der er designet til Årbog & Registre 2004-05.
Digitalisering
Fra og med folketingsåret 2009-10 blev Folketingstidende ikke længere udgivet i trykt form, men er publiceret elektronisk på Folketingstidende.dk. Derfor bliver der heller ikke produceret Årbog & Registre fra og med 2009-10.
Årbog & Registre er udkommet siden folketingsåret 1986-87, hvor Folketingsårbogen blev lagt sammen med registerbindet til Folketingstidende. Folketingsårbogen udkom fra 1953-54 til 1985-86, og Rigsdagsårbogen udkom fra 1890-91 til 1952-53. Registerbindet til Folketingstidende er udkommet i perioden 1850 til 1985-86.