Forfatter: Danmark klar til Muhammed-tegninger igen
Forfatteren Kåre Bluitgen udgiver en ny bog med nye tegninger af profeten Muhammed.
Redaktionen
Det sker trods den internationale krise for nogle år siden i krydsfeltet mellem Islam og ytringsfrihed.
Forfatteren udgav i 2005 en illustreret bog om profetens liv, hvilket indirekte blev begyndelsen på Muhammed-krisen. Men denne gang bliver der ikke så meget ramaskrig, mener han i følge Jyllands-Posten:
"Det er ikke et tabu længere. Efter Muhammed-krisen er vi et helt andet sted, hvor der næppe vil være nogen, der bliver sure," siger han til avisen.
Bogen er i øjeblikket i korrektur. Han har endnu ikke fundet et forlag, der vil udgive bogen. Lykkes det ikke, udgiver han den på sit eget forlag.