Formand for Oxfam Danmark stopper
Christian Damholt stopper i Oxfam Danmark efter otte år som formand.
Bolette Høj
RedaktionsassistentEfter otte år som formand forlader Christian Damholt nu Oxfam Danmark og fratræder samtidig alle positioner, han har i Oxfam International.
Det skriver han i et opslag på Linkedin.
"I min tid som bestyrelsesformand er vores omsætning mere eller mindre fordoblet. Med ’omsætning’ menes helt overvejende de penge vi bruger på udvikling i det globale syd. Særligt stolt er jeg over at vi fået diversificeret vores donorkreds og særligt i Skandinavien," skriver Christian Damholt.
Magnus Skovrind Pedersen er ny forperson i Oxfam Danmark.
Christian Damholt vil nu fokusere på sit job som erhvervspolitisk konsulent i Fagbevægelsens Hovedorganisation.