Forfattere bag ny antologi: Fortællingen om civilsamfundet er en politisk kampplads

Lyder overskriften for denne artikel mærkelig?

At det civilsamfund, man i 2023 hører så godt som alle politikere anprise og beskrive stort set enslydende, virkelig skulle være en politisk kampplads?

Hvis det skurrer i dine ører (og øjne), er du formentlig ramt af blindhed. Men bare rolig, det er vi alle; blindhed for sandheder, versioner og fortællinger, vi ikke evner eller ønsker at se. 

Derfor må enhver postuleret civilsamfundskender af og til spørge sig selv, hvilke sandheder og fortællinger, man ikke ofrer interesse og ikke finder værdige til genfortælling. Og tvinge sig selv til at kaste blikket i deres retning.

Læser du denne artikel til ende, er der hjælp at hente til den øvelse.

Den vise erkendelse kan undertegnede skribent desværre ikke tage æren for. Den er hjulpet på vej af den nyligt udgivne antologi ’Civilsamfundet i Statens skygge’ og de tanker, de redigerende forfattere, Liv Egholm, lektor og Ph.D. ved Institut for Business Humaniora og Jura på CBS og Lars Bo Kaspersen, professor og Ph.D. samme sted, har gjort sig i forbindelse med udgivelsen.

Bogen er som en hovedrengøring på samtlige etager i et hus: Den sender dig helt op på loftet og ud i de dunkleste kroge af kælderen – steder du ellers har en tendens til at overse, ubevidst eller forsætligt. Den belyser emner, der spænder fra frivillighed og velfærdsstat til kooperationsbevægelsen og ngo-partnerskaber med virksomheder.

For de redigerende forfattere mener, at den gængse fortælling anno 2023 om det danske civilsamfund anno er mangelfuld. Og deres forklaring starter med en historietime.