Forsvaret har svært ved at få ting smidt ud

Forsvaret har omkring 230.000 små og store genstande til en værdi af mere end 10 milliarder kroner liggende, som man for ni år siden lovede Rigsrevisionen og Statsrevisorerne at skille sig af med. Det er ikke sket endnu.

Foto: Simon Elbeck / Forsvarsgalleriet
Andreas Krog

I kender det sikkert godt. Især jer med kældre, skure eller garager. Det kan være svært at skille sig af med ting, som man ikke længere bruger. For hvad nu hvis man igen får brug for dem en dag. Så vil det jo være ærgerligt, at man havde stillet tingene ud til storskrald eller solgt dem i Den Blå Avis.

Sådan har man det angiveligt i Forsvaret. For her hober omkring 230.000 små og store genstande sig op, selvom man i 2015 lovede Statsrevisorerne og Rigsrevisionen at skille sig af med genstandene, der har en samlet værdi på over 10 milliarder kroner.

Fakta

Et materielnummer er et nummer på en bestemt type materiel, for eksempel en pansret bjærgningsvogn eller et let maskingevær.

I 2015 kiggede Rigsrevisionen således ind på Forsvarets lagre og identificerede i alt omkring 350.000 såkaldte materielnumre til en samlet værdi af omkring 26,2 milliarder kroner. Forsvaret blev bedt om at rydde op, sælge og smide ud.

Ni år senere har Rigsrevisionen igen været på besøg og konstateret, at Forsvaret skam har skilt sig af med 120.339 genstande til en samlet værdi af 15,8 milliarder kroner.

Men der er altså stadig omkring 230.000 ting tilbage, som Forsvaret har kasseret men endnu ikke skilt sig af med.

{{toplink}}
Læs også

”Rigsrevisionen konstaterer, at Forsvarsministeriet tidligere forventede, at arbejdet med at bortskaffe materiel ville være var afsluttet med udgangen af 2023, men at arbejdet stadig pågår,” fremgår det af en beretning, som Rigsrevisionen for nylig afleverede til Statsrevisorerne.

Rigsrevisionen opdagede Forsvarets mange hengemte genstande, da man fulgte op på Forsvarets arbejde med at få en bedre styring af sine lagre.

Forsvarsministeriet udarbejdede i 2020 et nyt styringsgrundlag for lagerstyringen, der skulle understøtte en effektiv styring og sikre, at Forsvarets lagre styres økonomisk effektivt. Den nye proces ville ifølge Forsvarsministeriet blandt andet gøre det muligt at trække oplysninger om leveringstid, aktuel lagerstørrelse og forbrug, hvilket ville synliggøre indkøbsbehovet for de enkelte typer materiel.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024