Forsvarsministeren forsikrer: Vi offentliggør alt om kampfly

KAMPFLY: Forsvarsminister Peter Christensen (V) forsikrede om, at alle danskere nok skal få adgang til samtlige detaljer om de kommende indkøb af kampfly, men det vides endnu ikke hvornår.

Martin Lorentsen

Der skal snart købes nye kampfly ind for 30 milliarder skattekroner, og i øjeblikket er den ansvarlige forligskreds ved at beslutte, hvilke kampfly, der skal købes, og hvornår detaljerne omkring beslutningen skal offentliggøres. 

Eva Flyvholm (EL) var tirsdag interesseret i at vide, hvornår forsvarsminister Peter Christensen ville offentliggøre detaljerne om de omtalte indkøb af kampfly. Eva Flyvholm ville have en konkret tidshorisont ud af forsvarsministeren. 

“Er man villig til at garantere pressen og befolkningen, at der som minimum bliver f.eks. 14 dage, tre uger, en måned til have mulighed for at diskutere den her meget, meget vigtige beslutning, efter at grundlaget er lagt frem?”

Forsvarsministeren gjorde det klart, at det er op til de partier, der skal træffe beslutningen, hvor lang tid der går, da der skal være et ordentligt grundlag for beslutningen.

Peter Christensen forsikrede dog om, at alle detaljer vil blive offentliggjort, når det er tid til det.

“Den klare melding fra landets Folketings talerstol er, at vi vil lægge beslutningsgrundlaget frem, så alle danskere, der måtte ønske at bruge deres fritid på at sætte sig ind i alle detaljer om alle tre kandidaters evner og muligheder, så kan gøre det,” sagde Peter Christensen. 

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Eva Flyvholm

Fhv. MF (EL) og medlem, Dataetisk Råd
cand.scient.adm. i offentlig administration og internationale udviklingsstudier (Roskilde Uni. 2009)

Nikolaj Villumsen

Politisk konsulent, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet, fhv. MEP (EL)
BA.mag. i historie (Københavns Uni. 2009)

Peter Christensen

Direktør, Aktive Ejere, formand for Danske Spil, fhv. forsvars- og skatteminister & MF (V)
elektriker (1997), MBA (2018)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024