Frank Jensen klar med stor jobplan for København

København kæmper sig ud af krisen

Kære venner og kammerater

Det føles fantastisk at stå her igen! Sikke en varm velkomst tilbage i politik.

Når jeg står her i dag, er det med en stolthed over at være socialdemokraternes kandidat til Overborgmesterposten i hovedstaden.

København i dag er stolt, stærk og rød!

København er hovedstad for vækst og beskæftigelse i hele Danmark, og når vi skaber 100 jobs, kommer der 20 i resten af landet. København er også hovedstad for mangfoldighed. Her er der plads til alle. Til dem med høje indkomster og beskedne indkomster, til de unge og kreative og til børnefamilierne. København beviser hver dag, at der findes et solidarisk alternativ til det borgerlige Danmark.

Sådan har det været i mere end hundrede år - og sådan skal det blive ved med at være. Det er et stort ansvar. Jeg har aldrig været mere klar til at løfte opgaven end nu.

Krisen i København
I København er det i mange år gået fremad med økonomien. Derfor kan vi godt være uforberedte på, at tiderne nu skifter. Den verdensomspændende økonomiske krise rammer også os. Hvis ikke vi tager krisen alvorligt, kan det få store negative konsekvenser for os alle.

Når en mor eller far efter mange år pludselig mister sit job, er det også børnene der føler sig utrygge. Når et helt erhverv som fx byggebranchen, risikerer at gå i stå, så rammer det også alle de erhverv, der samarbejder med byggebranchen. Når væksten og dynamikken langsomt forsvinder, tager det gejsten og livet ud af byen.

Vi skal ikke længere end tyve år tilbage for at finde et eksempel på, hvad økonomisk krise kan gøre ved København. Da jeg for mere end tyve år siden som nyvalgt folketingsmedlem på Christiansborg fik min daglige gang i hovedstaden, oplevede jeg en by, som var i knæ på grund af økonomisk nedtur og fallit. Jeg oplevede et København med tårnhøj ungdomsarbejdsløshed.

Med dårlige og usunde boliger i brokvartererne, hvor børnefamilier ikke kunne drømme om at bo frivilligt. Der var i det hele taget ikke meget at være begejstret over, ingen optimisme og tro på fremtiden.

Dengang var København ved at gå fallit, og man sagde, at de eneste kraner der sås i byen, var dem de brugte til at springe ud fra i elastik ved havnekajen!

Sådan må det aldrig blive igen.

Den vigtigste politiske opgave netop nu er at kæmpe mod krisen. Vi befinder os i et økonomisk stormvejr, og vi ved ikke, hvornår det stilner af.

Krisen stiller krav til os alle. Til københavnerne, til fagbevægelsen og til os, som skal tage politisk ansvar. Tiden er til handling i fællesskab.

I den kamp kan vi desværre ikke regne med megen hjælp fra regeringen og Dansk Folkeparti. Det har været utroligt skuffende at se, Lars Løkke og det borgerlige Danmark sidde på hænderne, mens københavnere og danskere i tusindvis mister deres arbejde. I dag kender vi alle én, der har mistet sit job indenfor de seneste måneder.

Jeg har en oplevelse af, at det slet ikke er gået op for Lars Løkke og det borgerlige Danmark, at der er mennesker bag tallene. Fædre og mødre, som uden indtægt må slås for at få hverdagen og økonomien til at hænge sammen. Og som må leve med usikkerheden om, hvornår det vender, og der igen er job at få.

I København skal vi gå en anden vej. Vi skal demonstrere overfor det borgerlige Danmark, at der findes et rødt alternativ til blot at vente og lade stå til.

Job- og vækstplan
Jeg vil derfor i sommerens løb offentliggøre en omfattende job- og vækstplan for København.

På blot én måned er arbejdsløsheden steget med mere end 10.000 personer. Planen skal afbøde krisen og skabe nye job i København. Den skal medvirke til en tryggere hverdag for de mange, der har udsigt til at stå uden job i morgen eller som mistede det i går.

Under krisen kan efterspørgslen på kompetencer hurtigt ændre sig. Planen skal indeholde et ambitiøst program for efteruddannelse og kompetenceudvikling, så arbejdsløse københavnere forbereder sig godt til, at der bliver brug for dem på arbejdspladserne igen.

Kommunen skal fremrykke vedligeholdelses- og renoveringsarbejder af vores børns skoler, daginstitutioner og idrætsanlæg. Det er hårdt tiltræng mange steder. Lad os gøre det nu, hvor vi har ledige hænder i byggebranchen.

Dårligt arbejdsmiljø og usunde arbejdspladser medfører store personlige og samfundsmæssige tab hver dag. Det har vi ikke råd til i en økonomisk krise, og planen skal derfor levere nye og utraditionelle løsninger, som styrker arbejdsmiljøet på de københavnske arbejdspladser.

Job- og vækstplanen skal være det første skridt i dannelsen af en stærk hovedstadsalliance. Et partnerskab mellem alle de kræfter i Danmark, som vil København det godt. Fagbevægelsen og det private erhvervsliv, universiteterne, uddannelsesinstitutionerne, kultur- og idrætslivet - alle skal med.

Bandekrigen
Der er et andet stort problem som presser sig på. Et problem vi alle har indprentet på nethinden.

På Nørrebro er vi blevet chokeret af de seneste måneders bandekrig. Bevæbnede mænd på motorcykler med automatiske skydevåben hører hjemme i biografens actionfilm. Ikke i den københavnske hverdag, hvor børn færdes på vej til og fra skole og københavnerne gør deres indkøb. Det er uacceptabelt og det gør os utrygge.

Også her oplever jeg, at regeringen og Dansk Folkeparti ikke tager opgaven på sig. Tværtimod har regeringen haft travlt med at fralægge sig ansvaret for 8 års forfejlet retspolitik. Det bliver vi ikke mere trygge af i København.

I halvfemserne havde vi den "Store Nordiske Rockerkrig", som fremkaldte en lignende frygt hos os. Dengang var vi meget kontante i vores håndtering af problemet. Jeg sad som I ved selv for bordenden i justitsministeriet og arbejdede meget tæt sammen med politiet om at få sat en stopper for rockerkrigen.

Det lykkedes dengang. Og det kan også lykkes for os at sætte en stopper for bandekrigen i dag.

Den store forskel er, at vi ikke kun har med afstumpede rockere at gøre denne gang. Indvandrerbanderne er lige så stupide i deres vold. Jeg vil holde justitsministeren op på løfterne til Københavns politi. Det kræver en massiv politimæssig indsats at få opklaret de mange skyderier, og få de kriminelle stillet for retten og få dem fængselet.

I slipstrømmen på Bandekrigen møder vi også mange rodløse unge, de er ofte meget unge (10 - 12 årlige).

Lars Løkke Rasmussen har allerede givet op; han mener, at vi skal sætte den kriminelle lavalder ned.

Lad mig sige med det samme: det er og det bliver aldrig socialdemokratisk politik at sætte den kriminelle lavalder ned!

Selvfølgelig skal hammeren falde - og den skal falde hårdt - når vi har med hårdkogte kriminelle at gøre. Ingen tvivl om dét!

Men når vi taler om børn og unge, så skal hammeren altså skiftes ud med helt andre løsninger. Vi skal styrke det kriminalpræventive arbejde (SSP-samarbejdet).

Socialdemokratiet i København vil også indføre mentor-ordninger, som lige nu bruges med stor succes inden for kriminalforsorgens område. Vi skal fra kommunens side hele tiden sikre, at de unge har noget at stå op til, og at der er voksne, der kæres om dem og tager sig af dem.

Børnepasning
Når vi taler om de helt unge børn, så ved vi også alle sammen godt, at København står over for nogle gevaldige udfordringer på børnepasningsområdet. Lad mig sige det lige ud, vi socialdemokrater vil have en reel pasningsgaranti i vores by.

En meget konkret udfordring handler om de børn, som kommunen aldrig kommer i kontakt med, fordi de simpelthen aldrig kommer i daginstitution. Det er typisk udsatte børn. Og konsekvensen er jo, at når børn ikke har tilknytning til daginstitutioner kan det være svært for det offentlige at sætte ind med en målrettet og effektiv forebyggende indsats, hvis der er problemer i familien.

Der findes ingen mennesker, der er så travle, som de unge børnefamilier. Det kræver sin mand og kvinde at få job, pasning, måltider og alt det andet til at gå op.

En af kommunens vigtigste opgaver er at hjælpe børnefamilier med at få hverdagen til at hænge sammen. Vi må lægge os i selen for at investere i ordentlige rammer for børnefamiliernes liv. Det gælder fra barnet bliver født til det skal have sine første oplevelser i daginstitution og folkeskole. Der skal sikres rettidige investeringer og fleksibilitet i tilbud, så de er tilpasset forældrenes behov.

Vores børn skal have en tryg og god opvækst i København, og det skal vi give dem i fællesskab.

* * *

Her til allersidst vil jeg sige til jer alle sammen:

Vi står lige nu i en tid, hvor de udfordringer og problemer, der rammer os hver dag, er meget alvorlige.

Vi har lige nu - mere end nogensinde - brug for at stå sammen i kampen for et bedre samfund og en bedre by at leve i.

Jeg håber, at I er klar til at kæmpe kampen med mig.

For jeg er klar som aldrig før!

God 1. maj!