FT-vikariat hos EL udløser rokade i KL's bestyrelse

KL’s bestyrelsesmedlem, Jesper Kiel fra Enhedslisten, forlader midlertidigt sin taburet. Han skal afløse partifællen Rune Lund i Folketinget og lader Per Clausen overtage bestyrelsesposten.

Line Jenvall

En midlertidig rokade rammer KL's bestyrelse, fordi Enhedslistens Jesper Kiel skal vikariere for sin partikollega på Christiansborg, Rune Lund.

Og når Jesper Kiel rykker ind i Folketinget, rykker Per Clausen ind i KL-bestyrelsen. Det skriver KL på sin hjemmeside.

39-årige Jesper Kiel er byrådsmedlem i Svendborg og overtager som stedfortræder Rune Lunds ordførerskaber på kommunalområdet og IT-området.

Per Clausen, der inden valget selv havde sin daglige gang i Folketinget, er i forvejen medlem af KL’s Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg i kraft af sin plads i byrådet i Aalborg Kommune. Den post bliver han siddende på, mens han afløser Jesper Kiel som bestyrelsesmedlem.

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024