Han var den eneste i Etisk Råd, der ville fastholde 18-årsgrænse for juridisk kønsskifte. Nu undrer han sig over "aktivistisk" melding fra regeringen

Det skuffer tidligere medlem af Etisk Råd, at alle ansøgninger om juridisk kønsskifte nu skal behandles individuelt uanset alder. Aktivistisk identitetspolitik er i dette tilfælde blevet prioriteret over et forsigtighedsprincip, lyder det.

Morten Bangsgaard var medlem af Etisk Råd fra januar 2017 til januar 2023. Etisk Råds opgave er at rådgive Folketinget og andre myndigheder samt at skabe debat.
Morten Bangsgaard var medlem af Etisk Råd fra januar 2017 til januar 2023. Etisk Råds opgave er at rådgive Folketinget og andre myndigheder samt at skabe debat.Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Peter Ingemann Nielsen

Et stort flertal i Etisk Råd anbefalede i 2021, at aldersgrænsen for juridisk kønsskifte skulle sænkes til 10 til 12 år.

Anbefalingen førte dog ikke til en lovændring, og de danske myndigheder fortsatte derfor med at afvise alle ansøgninger om juridisk kønsskifte fra unge under 18 år.

Indtil nu.

En juridisk vurdering om, at den danske tilgang strider imod internationale konventioner, har nemlig fået Indenrigs- og Sundhedsministeriet til at meddele, at ansøgninger om juridisk kønsskifte fremover skal behandles individuelt – uanset alder på ansøger.

Den nye tilgang fra regeringen undrer Morten Bangsgaard.

Han er tidligere generalsekretær i Konservative, tidligere administrerende direktør i IT-Branchen og uddannet teolog. I dag er han medlem af bestyrelsen i den borgerlige tænketank Prospekt. Og så var han den eneste blandt Etisk Råds 17 medlemmer, som i 2021 anbefalede at bevare aldersgrænsen for juridisk kønsskifte på 18 år.

"Jeg synes, at regeringen ændrer praksis ud fra et uklart juridisk grundlag," siger Morten Bangsgaard og fortsætter:

"Når det handler om børn, er der grund til at være særlig påpasselig og derfor fastholde det nuværende forsigtighedsprincip. Derfor er det overraskende, at regeringen nu tillader en mere aktivistisk holdning, når det handler om muligheden for juridisk kønsskifte for mindreårige."

Juridisk kønsskifte
  • Ved ansøgning om juridisk kønsskifte anmoder en transperson om at få ændret sit cpr-nummer, så det svarer bedst muligt til personens kønsidentitet.
  • Det nye personnummer giver adgang til udstedelse af nye personlige dokumenter, som for eksempel fødselsattest, pas og kørekort.
  • Personer, der får et juridisk kønsskifte, ville skulle ændre deres navn, fordi der i Danmark er krav om, at navne ikke må betegne det modsatte køn.
  • Juridisk kønsskifte blev muligt i Danmark i 2014.

Kilde: Sundhedsstyrelsen

Altinget logoEtik og Tro
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget etik og tro kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Etik og Tro

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024