Handicappede: ”Potensløs” evaluering af kommunalreform

EVALUERING: Løsningsforslagene i evalueringen af kommunalreformen mangler risikovillighed, mener Danske Handicaporganisationer. Ekspert savner bedre understøttelse af viden om socialområdet til kommuner.
Stig Langvad fra Danske Handicaporganisationer havde håbet, at udvalget bag evalueringen af kommunalreformen havde kommet med klarere anbefalinger til ændringer af det specialiserede socialområde.
Stig Langvad fra Danske Handicaporganisationer havde håbet, at udvalget bag evalueringen af kommunalreformen havde kommet med klarere anbefalinger til ændringer af det specialiserede socialområde. Foto: Colourbox
Kasper Frandsen
Rapporten fra det udvalg, som regeringen nedsatte for at evaluere kommunalreformen, var ventet med spænding fra mange aktører og forskere på det sociale område.

Men især Dansk Handicaporganisationer er skuffede over evalueringen, der blev lanceret fredag den 1. marts.

Ifølge Stig Langvad, formand for Danske Handicaporganisationer, stiller evalueringen den rigtige diagnose, men undlader den rigtige behandling af udfordringerne på det specialiserede socialområde.

"Udvalget finder frem til, at samarbejdet halter gevaldigt på det specialiserede socialområde, hvor indsatserne ikke er tilstrækkelige, eller kvaliteten er for dårlig. Men i deres løsningsforslag falder de noget af på den," siger han til Altinget.dk.

Udvalget har ikke kunnet nå til enighed om én model for placeringen af opgaverne. I stedet fremlægger de tre modeller: 'Status quo', 'en kommunal model', hvor alle regionernes opgaver på socialområdet går til kommunerne, eller 'regionalt ansvar', hvor regionerne får ansvar for særligt afgrænsede målgrupper.

Fakta

Fakta: Evaluering af kommunalreformen

  • Regeringen iværksatte et serviceeftersyn af kommunalreformen i februar 2012.
  • Evalueringen har fokus på fire områder: sundhed, det specialiserede socialområde, miljø og regional udvikling.
  • Udvalget for evaluering af kommunalreformen havde styrelseschef Thorkil Juul som formand og repræsentanter fra Økonomi- og Indenrigsministeriet, Finansministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet, KL og Danske Regioner.
  • Hvert af de fire områder er først behandlet i et underudvalg, hvor de relevante ressortministerier var repræsenteret.

Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet

Ingen frivillighed
Men ingen af de tre modeller er tilstrækkelige, lyder det fra Stig Langvad.

"Det er potensløst, at udvalget ikke er mere risikovilligt. Udvalget formår ikke at komme med løsninger til, hvordan man sikrer de tværkommunale opgaver som f.eks. specialundervisning og hjælp til handicappede, der ikke er højt specialiserede," siger han og fortsætter:

Det er potensløst, at udvalget ikke er mere risikovilligt. Udvalget formår ikke at komme med løsninger til, hvordan man sikrer de tværkommunale opgaver, der ikke er højt specialiserede, som f.eks. specialundervisning og hjælp til handicappede.

Stig Langvad
Formand for Danske Handicaporganisationer

"Der er fortsat for meget frihed til kommunerne. Socialstyrelsen burde - ligesom Sundhedsstyrelsen på sundhedsområdet - i nogle tilfælde kunne pålægge kommuner at drive eksisterende eller etablere nye tilbud på det specialiserede socialområde, der er behov for."

Evalueringen af kommunalreformen lægger blandt andet op til, at social- og integrationsministeren skal kunne pålægge kommuner eller regioner driftsansvaret for særlige områder. Derudover fastslår udvalget, at fordelingen af tilbud mellem kommuner og regioner "ikke er resultatet af en samlet overvejelse af, hvor der er mest hensigtsmæssigt" at placere de forskellige opgaver.

"Det var tilsyneladende for svært for dem, der skabte kommunalreformen, at kigge sig selv i kortene og komme med de nødvendige anbefalinger til, hvordan reformen skal ændres inden for de overordnede rammer," siger Stig Langvad med henvisning til, at der især er folk fra centraladministrationen, der har siddet i udvalget. 

Dokumentation

Placering af tilbud på det specialiserede socialområde:
Udvalget har opstillet tre forslag til modeller for placering af tilbud:

  • Model 1. Uændret opgavefordeling. Modellen fastholder den nuværende organisering af området. Det kan i den forbindelse overvejes at "frede" de regionale tilbud mod kommunal overtagelse i en fireårig periode.
  • Model 2. En kommunal model. Modellen indebærer, at de nuværende regionale tilbud overføres til kommunerne, og at regionerne således ikke længere har en forsyningspligt på det sociale område.
  • Model 3. Regionalt ansvar. Modellen indebærer, at regionerne får ansvaret for at drive, udvikle og etablere tilbud til konkret afgrænsede målgrupper samt eventuelt også myndigheds‐ og finansieringsansvaret. Modellen tager afsæt i, at den regionale forsyningspligt i øvrigt videreføres.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024