Her er Danmarks 10 mest åbne storfonde
GLASLOMMER: Fondene er blevet markant mere transparente over de seneste år. Og det er til gavn for alle – ikke mindst dem selv, lyder det fra en amerikansk ekspert.
Carsten Terp Beck-Nilsson
Redaktør, Altinget: civilsamfundDe største danske fonde er inde i en rivende udvikling. Siden 2013 er fondene blevet markant mere åbne og kommunikerer væsentligt mere med deres omverden.
Det viser den vurdering af fondes transparens, som Kraft & Partners foretager en gang årligt. Konsulentfirmaet vurderer de 25 største fonde, målt på uddelinger, på 30 parametre. Og i perioden fra 2013 til 2016 har fondene rykket sig betydeligt.
”I 2013 var transparens en tendens. I dag er det en megatrend. Stort set alle de store fonde ønsker at være transparente og vise, hvad de går og laver, og hvordan de er skruet sammen,” siger Markus Bjørn Kraft, stifter og ledende partner i Kraft & Partners.
Øverst på listen over de mest åbne fonde ligger Lundbeckfonden efterfulgt af Nordea-fonden og Novo Nordisk Fonden. Fælles for dem er, at de er erhvervsdrivende, og at transparens også er indlejret i virksomhedens drift.
”Transparens er også en del af de virksomheder, de ejer. Derfor er det helt naturligt for dem at være transparente,” siger Markus Bjørn Kraft.
DE 10 MEST TRANSPARENTE FONDE
Disse fonde opfylder flest af fondsanalysens 30 parametre om transparens
Antal opfyldte transparensparametre |
|||
1. plads | Lundbeckfonden | 27/30 | |
2.-3. plads | Nordea Fonden | 26/30 | |
2.-3. plads | Novo Nordisk Fonden | 26/30 | |
4. plads | Industriens Fond | 24/30 | |
5.-7. plads | Carlsbergfondet | 23/30 | |
5.-7. plads | Det Obelske Familiefond | 23/30 | |
5.-7. plads | Realdania | 23/30 | |
8.-10. plads | Egmont Fonden | 22/30 | |
8.-10. plads | Bikubenfonden | 22/30 | |
8.-10. plads | Lauritzen Fonden | 22/30 | |
Kilde: Kraft & Partners
Nogle af de 30 parametre i undersøgelsen springer særligt i øjnene. Det er for eksempel god fondsledelse, håndtering og behandling af ansøgninger samt oplysninger om årsrapport og årsberetning.
Her har fondene bevæget sig mest i perioden siden 2013. Det forklarer Markus Bjørn Kraft med, at der foruden det generelle tryk dels er kommet en lov om erhvervsfonde, der trådte i kraft i 2015, dels et sæt anbefalinger for god fondsledelse. Begge dele har skubbet på processen.
FONDENE BLIVER MERE ÅBNE
Udviklingen i antallet af fonde, der helt eller delvist lever op til de angivne parametre
Transparensparameter | 2013* | 2014* | 2015 | 2016 |
Har en hjemmeside | 21 | 22 | 24 | 24 |
Indsats- og uddelingsområder | 21 | 22 | 24 | 24 |
Fondens historie | 21 | 21 | 24 | 24 |
Hvem skal ikke søge | 16 | 16 | 22 | 24 |
Ledelsen og bestyrelsen | 20 | 20 | 22 | 24 |
Formål | 19 | 19 | 23 | 23 |
God fondsledelse – etiske regler | 8 | 11 | 12 | 22 |
Oversigt over igangværende og afsluttede uddelinger og projekter | 17 | 19 | 22 | 22 |
Håndtering og behandling af ansøgninger | 13 | 17 | 20 | 21 |
Årsberetning eller tematisering af arbejdet | 12 | 14 | 20 | 20 |
Årsrapport | 10 | 15 | 19 | 19 |
Vedtægt eller fundats | 13 | 16 | 18 | 18 |
Ansøgningsskema | 15 | 15 | 16 | 17 |
Prioritering mellem indsatsområder | 9 | 9 | 15 | 15 |
Ansøgninger og bevillinger | 11 | 11 | 15 | 15 |
Vision | 12 | 12 | 12 | 15 |
Strategi | 9 | 10 | 12 | 15 |
Nøgletal | 7 | 10 | 12 | 14 |
Organisationsplan | 7 | 9 | 10 | 14 |
CSR og mangfoldighed | 8 | 8 | 9 | 10 |
Lønninger og honorarer | 5 | 8 | 9 | 10 |
Interessekonflikter | 7 | 10 | 10 | 10 |
Placering af formuen og investeringspolitik | 7 | 9 | 9 | 10 |
Handlingsplan | 3 | 6 | 9 | 10 |
Målinger og evalueringer af igangværende og afsluttede projekter | 4 | 4 | 8 | 9 |
Kommissorier eller funktionsbeskrivelser | 2 | 3 | 6 | 8 |
Fremtidige uddelinger | 5 | 6 | 6 | 6 |
Målingen og evalueringer af fonden samlet set | 1 | 2 | 2 | 2 |
Whistleblower-funktion | 0 | 2 | 2 | 2 |
Feedback fra bevillingsmodtagere | 0 | 1 | 1 | 1 |
* Analysen dækker de 25 mest uddelende fonde i 2015 og 2016, men kun de 23 mest uddelende i 2013 og 2014. |
Kilde: Kraft & Partners
Lovgivningen og anbefalingerne har været de store drivere i arbejdet med mere åbenhed i fondene. Det er Marianne Philip, formand for Komiteen for God Fondsledelse, enig i. Men hun pointerer, at de store fonde allerede inden da havde taget de indledende dansetrin med transparensen. Og det er en god udvikling, fondene er inde i, mener hun.
”Det er vigtigt, at der er transparens omkring fondenes forhold. Det har været med til at skabe en forståelse for det gode arbejde, fondene gør, og deres store betydning for samfundet. Samtidig modvirker det, at der bliver skabt myter, som der faktisk var en tendens til for otte-ti år siden,” siger Marianne Philip med henvisning til en udbredt fondsskepsis i medierne og den offentlige debat generelt dengang.
Kravet i Årsregnskabsloven om, at fondene årligt skal offentliggøre information om uddelingerne i det pågældende år eller alternativt aflevere en liste over modtagere til Erhvervsstyrelsen, trækker i den helt rigtige retning, mener Marianne Philip.
”Det giver jo netop en masse transparens, som medvirker til at give fondene legitimitet. For så kan man se, at der er en mening med uddelingerne, og at man ikke sidder og uddeler penge til sig selv. Uden den slags transparens om fondenes uddelinger og arbejde opstår der let en masse spørgsmål om, hvad der egentlig foregår,” siger hun.
Fonde skal have lommer af glas
Og mytedannelsen er en helt reel risiko, når man opererer bag lukkede døre, fortæller Janet Camarena. Hendes egen arbejdsplads, Foundation Center, blev oprettet i 1956, midt under kommunistforskrækkelsen, netop for at gøre op med fondenes lukkethed.
Igen og igen måtte fondsdirektører stå skoleret ved senator McCarthys berygtede høringer og bedyre, at de ikke støttede uamerikanske aktiviteter. Som et modtræk mod den type mytedannelse gik en kreds af store fonde sammen om at stifte Foundation Center under parolen om, at fonde skal have lommer af glas. Den formulering har givet navn til centrets afdeling for transparens, Glasspockets, som Janet Camarena står i spidsen for.
”Det er en meget god påmindelse om, at der er mere at frygte ved at være indhyllet end ved at være åben. Historien har lært os, at man er i større risiko for at havne i en politisk heksejagt, hvis man ikke fortæller nogen, hvad man foretager sig,” siger hun.
Åbenhed letter samarbejdet
At undgå, at der bliver spundet myter, er imidlertid ikke den væsentligste grund til at være transparent. Endnu vigtigere er det, at åbenheden er til stor gavn for fondene selv, pointerer Janet Camarena.
”Åbenheden fungerer som et brændstof, der sætter fart på samarbejder, der i sidste ende kan gøre fondenes filantropiske virke mere effektivt,” siger hun.
Janet Camarera påpeger, at fonde arbejder meget fragmenteret og har hver sit formål. Men fondene får lettere ved at finde frem til kvalificerede samarbejdspartnere ved at være åbne om, hvad de foretager sig. Og det gælder såvel andre donorer som modtagere af midler uden for den faste skare.
”Transparensen er i virkeligheden et redskab til at styrke fondenes effektivitet og sætte fart på den forandring, de ønsker at skabe i samfundet,” siger Janet Camarena.
De små kan også være med
Åbenheden kan være lige så værdifuld for mindre og mellemstore fonde som for store, tilføjer Janet Camarena.
Den øgede tilgængelighed af information sætter nemlig de mindre i stand til at finde ligesindede, der kan hjælpe dem til at løfte større opgaver, end de ellers kunne magte.
Og det er netop de mindre fonde, der i dag er mindst transparente – af den simple årsag, at de ikke har det samme apparat til rådighed som de store fonde, bemærker Marianne Philip.
”Der er jo stadig mange fonde, der kun har en bestyrelse og så måske en direktør, som selv udfører alt arbejde – og ofte ulønnet,” siger hun.
Marianne Philip mener alligevel, at anbefalingerne til god fondsledelse er havnet på et niveau, hvor også de mindre fonde kan være med.
”Det, vi sætter fokus på i anbefalingerne, er ting, man bør beskæftige sig med, når man sidder i en bestyrelse. Og ofte vil det jo kunne løses ved, at fondene forholder sig til det i deres forretningsorden og årsrapport, uden at de behøver at sætte en masse i værk. Hvis man redegør for forholdene i årsrapporten, opnår man netop den transparens, der er vigtig,” siger hun.
Fondene har taget det eksterne først
Men også hos de større fonde er der stadig et stykke vej. Målingen fra Kraft & Partners viser, at fondene endnu ikke har lukket helt op for, hvad der foregår på de indre linjer.
God fondsledelse har taget et gevaldigt hop opad, efter at erhvervsfondsloven trådte i kraft i begyndelsen af 2015. Men på en række af de andre parametre, der handler om fondenes organisation og ledelse, er fondene langt mindre med.
Det er imidlertid ikke så underligt, mener Markus Bjørn Kraft.
”Det er en naturlig ting, at man er startet med at fokusere på at være transparent på de punkter, der handler om det eksterne – altså at give journalister, politikere og ansøgere de informationer, de har brug for om fondene,” siger han.
Markus Bjørn Kraft er da også fortrøstningsfuld.
”Jeg oplever, at der er meget fokus på strategi – altså hvad fondene vil, og hvordan de gør det. Og næste trin er at være transparent om, hvordan man træffer beslutninger, hvem der gør det, og hvordan de folk er honoreret. Jeg tror, det vil løfte sig, når vi laver vores 2017-analyse,” siger han.