Her er drejebogen for Løkkes topmøde på Marienborg
OVERBLIK: Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder onsdag og torsdag et topmøde på Marienborg, der skal give inspiration til regeringens kommende 2025-plan. Se her, hvordan det løber af stablen.
Emma Qvirin Holst
JournalistStatsminister Lars Løkke Rasmussen (V) tager det første spadestik mod regeringens 2025-plan.
Det sker, når han inviterer til topmøde på Marienborg. Topmødet foregår onsdag og torsdag, og her vil Løkke sammen med de inviterede drøfte Danmarks økonomiske udfordringer.
Med topmødet skal regeringen finde inspiration til sit arbejde med sin 2025-plan, som den forventes at præsentere efter sommerferien.
”Marienborgtopmødet skal bruges til at skabe debat om det samfund, vi har, og det samfund, vi ønsker. Vi skal tale åbent om problemerne. Den gode nyhed er, at hvis vi tænker os om og handler ansvarligt, kan vi i 2025 stå med et stærkere Danmark,” siger Lars Løkke Rasmussen i en pressemeddelelse.
Løkke fremhæver, at regeringen især er optaget af, hvordan man kan skabe arbejdspladser og sikre fremgang i levestandarden, således at det kan matche danskernes egne forventninger. Og her er det bekymrende, at der ikke er skabt en stor virksomhed i Danmark med over 1.000 medarbejdere de sidste 20 år, lyder det fra statsministeren.
”Det siger noget om, at der er muligheder, der suser forbi vores land. Den tendens har vi ikke råd til at ignorere,” siger han.
Men Lars Løkke mener ikke, at det er ikke en særlig stor pengepung, regeringen har til rådighed til at udvikle samfundet i fremtiden, og derfor skal man også finde en måde at prioritere midlerne.
”Samtidig er der et historisk lille økonomisk råderum til at udvikle vores samfund, og presset på den offentlige økonomi vil kun tage til i årene, der kommer, i takt med at flere går på pension. Vi kommer derfor ikke uden om at prioritere de penge, der er,” siger han.
Ved mødet deltager virksomhedsledere, økonomer, repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter, samfundsdebattører og finansordførere fra Folketingets partier.
Her kan du få et overblik over topmødets program og temaer.
Onsdag den 25. maj
Klokken 14.15-14.30 Velkomst ved statsministeren
Indledning ved ordstyrer Anders Krab-Johansen, Dagbladet Børsen.
Klokken 14.30-15.30 En stærk skandinavisk model – også i 2025?
Oplæg ved tidligere finansminister i Sverige Anders Borg
Kommentarer fra
- Cheføkonom Helge J. Pedersen, Nordea
- Professor Philipp Schröder, Aarhus Universitet
Klokken 15.30-16.00 Pause
Klokken 16.00-18.00 Fremtiden er her, er Danmark med?
1. Industri 4.0. - digitalisering og automatisering
Panel:
- CTO Esben Østergaard, Universal Robots
- Adm. Direktør Peter Friis, Google i Danmark, Norden og Benelux
- Adm. Direktør Eva Berneke, KMD
2. Investeringer i Danmark
Panel:
- Adm. Direktør Marianne Dahl Steensen, Microsoft Danmark
- CEO Peder Tuborgh, Arla Foods
- Adm. Direktør Lars Rasmussen, Coloplast
3. Startups
Panel:
- Iværksætter, start-up investor Moonis Kamil
- Iværksætter mv. Tommy Ahlers
- Managing Partner Ulla Brockenhuus-Schack, SEED Capital
Klokken 18.00- 18.45 Pause
Klokken 18.45-21.00 Middag
Middagstale: ”Digitalisering – Udfordringer og muligheder for danske virksomheder i en globaliseret økonomi” ved Jim Hagemann Snabe, formand for World Economic Forum USA og tidligere CEO for SAP.
Torsdag den 26. maj
Klokken 8.30-10.00 Muligheder og udfordringer i dansk økonomi frem mod 2025.
Oplæg ved Torben M. Andersen, Aarhus Universitet
Kommentarer fra
- Overvismand Michael Svarer, De Økonomiske Råd
- Cheføkonom Steen Bocian, Dansk Erhverv
Klokken 10.00-10.30 Pause
Klokken 10.30-11.45 Det danske arbejdsmarked – klar til fremtiden?
Panel:
- Forskningschef Jan Rose Skaksen, Rockwool Fonden
- Tidligere minister Carsten Koch
- Adm. Direktør Stina Vrang Elias, Tænketanken DEA
Klokken 11.45-12.00 Statsministeren runder af.