Her er regeringens boligaftale

DOKUMENTATION: Regeringen har indgået en aftale med et bredt flertal om at øge Landsbyggefondens renoveringsramme med fire milliarder kroner. Læs aftalen her.
Foto: Colourbox.dk
Mads Bang

I formiddags nåede partierne bag boligaftalen frem til en ny aftale om at forhøje Landsbyggefondens renoveringsramme med fire milliarder for at sætte gang i beskæftigelsen.

Aftalen rummer blandt andet en anderkendelse af de almene boligerorganisationers samarbejde med Dansk Bygggeri om at sikre praktikpladser i forbindelse med renovering. 

Desuden er der blevet indføjet et afsnit i aftalen om, at udviklingen i antallet af praktikpladser i forbindelse med Landsbyggefondens renoveringer skal overvåges. 

Boligaftalekredsen tæller alle partier i Folketinget på nær Enhedslisten. 

Dokumentation

Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance om forhøjelse af Landsbyggefondens investeringsramme for 2013 til renovering.

Der er enighed om at øge investeringerne til renovering af almene boliger med henblik på at understøtte beskæftigelsen i årene 2013-2016 og således, at nedslidte og udsatte boligområder hurtigere kan få et tiltrængt løft.

På den baggrund forhøjes Landsbyggefondens investeringsramme i 2013 til renovering med 4.000 mio. kr., således at den i alt i 2013 udgør 5.958 mio. kr. Der er enighed om, at parterne fortsat følger udviklingen i Landsbyggefondens tilsagnsgivning.

Parterne har endvidere med tilfredshed bemærket, at BL – Danmarks almene boliger og Dansk Byggeri har indgået en partnerskabsaftale, der sigter på at fremme antallet af praktikpladser.

Parterne er på den baggrund enige om at følge udviklingen i antallet af praktikpladser i forbindelse med renoveringer. Den første opgørelse heraf forventes at foreligge primo 2014.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024