3. februar 2016 kl. 15.15
Her er Socialdemokraternes integrationsudspil
DOKUMENTATION: Socialdemokraterne fremlægger et integrationsudspil, der skal styrke både integrationen og velfærden lokalt. Se partiets ni tiltag her.
Emma Qvirin Holst
JournalistOnsdag eftermiddag præsenterede Socialdemokraterne sit bud på, hvordan man håndterer flygtningesituationen lokalt.
Partiets integrationsudspil består af ni tiltag, der til sammen skal sikre den lokale velfærd, forbedre boligsituationen og styrke integrationen.
Se de ni tiltag her:
Den nære velfærd
- Opgør med minusvækst og omprioriteringsbidrag
Socialdemokraterne foreslår at afskaffe regeringens omprioriteringsbidrag, som skaber problemer både på den korte og den lange bange. Samtidig opfordrer partiet regeringen til at drøfte de aktuelle udfordringer med kommunerne. - Oprettelse af flygtningelandsbyer
Socialdemokraterne foreslår at etablere midlertidige statslige flygtningelandsbyer. Flygtningelandsbyerne skal fungere som et nyt led mellem modtagecentrene og kommunerne.
Gode boliger til alle
- Opførsel af flere almene boliger
Socialdemokraterne er klar til at se på muligheden for et nyt samarbejde mellem institutionelle investorer, boligselskaber, staten og kommunerne med det formål at opføre blandet nybyggeri, der både indeholder almene boliger, private udlejningsboliger og ejerboliger. - Bevarelse af planlovens mulighed for at bygge billige boliger
Socialdemokraterne ønsker at fastholde familieboliger, der kan betales af en almindelig løn i byerne. - Afskaffelse af kontanthjælpsloftet
- Regelforenkling og smidig boligadministration
Socialdemokraterne er parate til at starte en dialog med KL om at efterse den relevante lovgivning for boligområdet med henblik på at skabe bedre mulighed for at boligplacere flygtninge, gøre boligadministrationen mere smidig og sikre, at alle stilles lige i boligkøen.
Styrket integration
- Alle skal arbejde fra dag 1
Socialdemokraterne foreslår, at det fremover ikke skal være muligt at modtage ydelser uden at arbejde for dem. Samtidig skal alle erklæres jobparate eller uddannelsesparate fra første dag. - Arbejde kommer først, sprog senere
Sprogundervisning skal dog stadigvæk være obligatorisk og samme krav og omfang skal gælde, men det skal eksempelvis være muligt at lære dansk uden for arbejdstiden. - Flygtninge skal boligplaceres efter job og evner
Kommunerne skal kun modtage flygtninge, som er kompetenceafklaret, og bopælen skal være valgt på en måde, som sikrer det bedst mulige match mellem den enkelte flygtninges kompetencer og de lokale jobmuligheder i kommunen.
Læs hele udspillet her.
Politik har aldrig været vigtigere
Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Omtalte personer
Mette Frederiksen
Statsminister, MF, partiformand (S)
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)