Heunicke: Venstre forfalsker historien

SLAGSMÅL: Det er historieforfalskning, at Venstre førte ansvarlig økonomisk politik, da partiet sad i regering. Det mener Socialdemokraternes politiske ordfører, Magnus Heunicke. Venstre afviser kritikken.
Venstre prøver at fordreje historien, mener Magnus Heunicke.
Venstre prøver at fordreje historien, mener Magnus Heunicke.
Anders JerkingMads Bang
Fakta

Det digitale månedsmagasin Altinget | Politik udkommer torsdag.

I første nummer går vi på opdagelse i en politisk taleskrivers værksted. Fra Washington DC skriver Annegrethe Rasmussen om Michelle Obamas nye rolle. Socialdemokraternes politiske ordfører, Magnus Heunicke, har skrevet kronikken. Derudover er der interview med Kristian Thulesen Dahl (DF), portræt af Stine Brix (EL), artikler om skolereformen, Natur- og Landbrugskommissionen, EU's klimakvoteslagsmål og meget mere.

Altinget | Politik henvender sig til alle, der interesserer sig for politik, og kan læses på både iPad, Mac og PC.

Magasinet koster 32 kroner og kan købes her.

Venstre prøver at fordreje historien for at få VK-regeringens gerninger til at stemme bedre overens med Venstres nuværende politik. Det mener Socialdemokraternes politiske ordfører, Magnus Heunicke.

”Lars Løkke Rasmussen og Venstre har kastet sig ud i en kampagne, hvor man forsøger at manipulere og fordreje historien om sin egen regeringstid på en måde, så det i flere tilfælde ligner historieforfalskning. En kampagne, hvor man forsøger at fordreje og forfalske de historiske begivenheder under VK-regeringen, så de er mere i tråd med partiets nuværende profil, end de er i tråd med fakta,” skriver Heunicke i en kronik i månedsmagasinet Altinget | Politik, som udkommer torsdag.

Heunicke mener, at Venstre nu vil fremstå som et økonomisk ansvarligt parti, men at partiet ikke førte en ansvarlig økonomisk politik, da det sad ved magten.

”Man kan bare spørge de økonomiske vismænd eller Nationalbanken, der gang på gang advarede den daværende VK-regering og opfordrede dem til at stramme den økonomiske kurs. Men lige så mange gange de økonomiske eksperter råbte op – lige så mange gange fortsatte Venstre kursen, der til sidst kørte økonomien ud over kanten,” skriver Heunicke, som også peger på, at Venstre flere gange indførte afgifter for erhvervsliv og på grænsehandelsvarer.

Venstre: Vi er ansvarlige 
I Venstre bliver Heunickes anklager mødt med hovedrysten. Politisk ordfører, Ellen Trane Nørby, mener, at Heunicke forsøger at flytte fokus fra Socialdemokraternes løftebrud.

”Da Lars Løkke Rasmussen var finansminister og statsminister, aftalte han reformer, der øger arbejdsudbuddet med 95.600. S og SF var ikke med en eneste gang,” siger hun og fortsætter:

”Det står i skærende kontrast til, at den nuværende regering, når Vækstaftalen tælles med, blot har lavet reformer, der øger arbejdsudbuddet med 23.000 i 2020. Venstre har været med i alle den røde regerings reformer, der trækker i den rigtige retning. Der er ingen tvivl om, at Venstre både var mere ansvarlig i regering og er det i dag i opposition, end socialdemokraterne var og er – det viser tallene jo.”

Læs hele Heunickes kronik og Ellen Trane Nørbys replik i månedsmagasinet Altinget | Politik, som kan købes her.

 

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Magnus Heunicke

Miljøminister, MF (S)
journalist (DJH 2002)

Ellen Trane Nørby

Fhv. minister & MF 2007-22 (V), byrådsmedlem, Sønderborg
cand.mag. i kunsthistorie (Københavns Uni. 2005)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024