Hjort: EU-rabat er hokus pokus

RABAT: Venstres Claus Hjort Frederiksen kalder regeringens EU-rabat for et ”hokus pokus-nummer”. Han frygter, Danmark selv kommer til at betale for den. Ifølge Thorning er rabatten identisk med den, VK-regeringen foreslog.
Regeringen tolker forhandlingsmandatet præcis på samme måde, som den tidligere regering lagde op til, man skulle, mener Helle Thorning-Schmidt.
Regeringen tolker forhandlingsmandatet præcis på samme måde, som den tidligere regering lagde op til, man skulle, mener Helle Thorning-Schmidt.Foto: Folketinget
Morten Øyen
Kort inden statsministeren rejser til EU-topmødet med forhandlinger om EU's budget langer den tidligere finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) hårdt ud efter regeringens første prioritet ved forhandlingerne: En dansk rabat på en milliard kr. på det europæiske budget.

Sådan som rabatten forventes udformet er der nemlig ikke tale om "en rigtig rabat," lyder det fra Venstre-manden. For det kan godt være Danmark får en rabat på en milliard kr. ud af forhandlingerne, men den vil hurtigt kunne blive ædt af nye danske penge til et stigende EU-budget.

"Hele tanken bag øvelsen, da vi var i regering og foreslog en rabat, var, at vi skulle have rigtige penge ud af rabatten. De penge skulle jo bruges til finansieringen af vores 2020-plan. Men sådan som den formuleres nu, så risikerer vi at finansiere rabatten selv," siger Claus Hjort Frederiksen.

En netto-rabat
Spørgsmålet om rabatten er særligt vigtigt for Danmark under de kommende forhandlinger om EU's budget. Ikke alene mener et helt Folketing, at Danmark betaler urimeligt meget til budgettet i forhold til andre rige lande. Rabatten er også allerede blevet brugt som finansiering i skattereformen.

Venstre er selv med i skattereformen og står bag det forhandlingsmandat, regeringen har fået til at forhandle EU-budgettet, men det holder ikke Hjort Frederiksen tilbage. Og det nuværende forhandlingsoplæg svarer ikke til det, den tidligere regering lagde op til, da man præsenterede ideen om en rabat, mener den tidligere finansminister.

Fakta
Regeringens krav til forhandlingerne om EU's budget for 2014-2020:

- Danmark skal have en rabat på en milliard kroner på EU's indtægter
- EU's budget skal ned og må ikke overskride en procent af EU's BNI.
- En modernisering af budgettet - en modernisering, der blandt andet skal rumme en nedtrapning af landbrugsstøtten, mod til gengæld at bruge flere penge på forskning, uddannelse og klima.

"Dengang var forudsætningen den, at det var en rigtig rabat. At vi netto fik en milliard til finansieringen. Nu tyder meget på vi kan få en nominel rabat, som vi selv kan være med til at finansiere," siger han.

Hvor ser du forskellen på jeres tidligere og den nuværende regerings rabat?

Det er klart, at hvis hun kan få en rabat, men udgifterne stadig stiger, så virker det som om, at vi til sidst kan risikere at finansiere rabatten selv.

Claus Hjort Frederiksen
MF, (V)

"Det virker som om, at statsministeren sondrer mellem indtæger og udgifter, om hvor rabat-kravet skal gælde. Og det er klart, at hvis hun kan få en rabat, men udgifterne stadig stiger, så virker det som om, at vi til sidst kan risikere at finansiere rabatten selv," siger Claus Hjort Frederiksen.

Thorning: Rabatten den samme
På torsdagens europaudvalgsmøde understregede Hjort Frederiksen, at der oprindeligt var tale om en nettobesparelse til 2020-planen, og den nuværende model var et "hokus pokus-nummer".

Kritikken blev dog hurtigt afvist af statsminister Helle Thorning-Schmidt (S). Her slog hun fast, at rabatten ikke betyder, Danmark skal betale mindre til EU's budget, men korrigere den danske regning til EU i forhold til andre rige lande. Det er to forskellige ting.

Hun understregede samtidig, at der ikke var forskel på den rabat, regeringen nu arbejder for og den, som VK-regeringen ønskede.

"Jeg tror simpelthen, vi forstår det på den præcis samme måde. Vi vil gerne have en rabat på indtægtssiden, der giver os mulighed for at have en milliard, som vi i vores fællesbudget, vi har herhjemme, kan disponere over," sagde Helle Thorning-Schmidt og tilføjede, at regeringen tolker "forhandlingsmandatet præcis på samme måde, som den tidligere regering lagde op til man skulle."

Bedste strategi
Statsministeren sagde, at hun regnede med, at det samlede budget bliver mindre end det, som er foreslået fra EU-Kommissionen, men at det stadig bliver større end det, vi har i dag. Spillet om, hvor meget Danmark skal betale til EU - med eller uden rabat - er dermed en kamp på flere fronter.

"Får vi en reduktion på budgettet, som vi kæmper for, og hvis vi får den rabat, vi kæmper for, så får vi forbedret vores nettoposition. Så hvis man er optaget af det, så er det sådan, man skal kæmpe," sagde Helle Thorning-Schmidt.

Der er topmøde mellem EU's regerings- og statschefer torsdag og fredag i Bruxelles.

Dokumentation

Her er regeringens forhandlingsmandat - givet muntligt på Europaudvalgsmødet 2. november 2012.  

"Det kan siges relativt enkelt: Regeringen har én helt afgørende prioritet i forhandlingerne om den flerårige finansielle ramme, nemlig at bringe den negative særbehandling, der har været af Danmark på indtægtssiden af EU's budget, til ophør.

Regeringen lægger derfor afgørende vægt på, at det danske EU-bidrag reduceres med 1 mia. kr. årligt fra 2014, og at det sker via tiltag på indtægtssiden. Dette vil formentlig skulle ske gennem en egentlig rabat, som man kender det fra andre lande, men regeringen er principielt set åben over for, at korrektionen sker gennem andre ændringer på indtægtssiden, som reducerer det danske finansieringsbidrag. Det afgørende i forhandlingernes slutfase er ikke formen, men at der bliver tale om, at den danske finansiering i kroner og ører nedbringes med 1 mia. kr. via tiltag, der befinder sig på budgettets indtægtsside.

Baggrunden for vores krav er meget enkel: Hver gang en dansk skatteyder betaler 4 kroner til EU-budgettet, betaler en skatteyder fra lande med samme velstandsniveau 3 kroner til EU-budgettet.

Som det er nu, bidrager Danmark til at finansiere andre velstående landes rabatter, uden at vi selv har en rabat. Det er udtryk for en negativ særbehandling af Danmark, og det er uacceptabelt.

Den linje, vi har lagt, og som vi lægger an her i slutfasen, er udtryk for, at vi har lært af erfaringerne fra tidligere forhandlinger om EU's flerårsbudget. Danmark har i mange år - med skiftende regeringer - kæmpet for at få rabatterne afskaffet, men vi har måttet erkende, at dette ikke har været muligt.

Som konsekvens af denne erfaring har regeringen fra starten af disse forhandlinger gjort det klart, at Danmarks uforholdsmæssigt høje budgetbidrag også må korrigeres - præcis som også den tidligere regering i øvrigt gjorde.

Der står således fuldstændig klarhed omkring det danske korrektionskrav, og det er min klare oplevelse, at den faglige og politiske baggrund for det danske krav, vi er kommet med, er forstået i Bruxelles og blandt de væsentligste aktører. Når det er sagt, skal der ikke herske nogen som helst tvivl om, at det kræver en fortsat og meget stærk og markant dansk forhandlingsindsats helt frem til målstregen - det er som regel om natten - hvis vi skal komme igennem med vores krav til sidst. Dette er også baggrunden for, at regeringen har meldt ud, at vi vil stå fast hele vejen, og at der ikke bliver nogen aftale, medmindre det danske krav bliver imødekommet."

Du kan læse hele referatet over europaudvalgsmødet med forhandlingsoplægget her: http://www.eu-oplysningen.dk/upload/application/pdf/40dc1c9a/1275.pdf


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Claus Hjort Frederiksen

Fhv. MF (V), fhv. minister og partisekretær
cand.jur. (Københavns Uni. 1972)

Helle Thorning-Schmidt

Fhv. statsminister (S), partiformand & MF, fhv. MEP, bestyrelsesmedlem, fhv. adm. direktør, Save the Children International, medformand, Facebooks Tilsynsråd
MA i europæiske studier (College of Europe, Brügge, Belgien 1993), cand.scient.pol. (Københavns Uni. 1994)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024