Hun overtager Region Sjælland midt i dens skæbnestund: "Det er rimelig livsomvæltende"

Midt i usikkerheden om regionens fremtid skal Trine Birk Andersen overtage styringen af Region Sjælland. Først og fremmest handler det om at bevare det brede samarbejde og fortsat tale med én stemme i debatten om en ny sundhedsstruktur. 

Trine Birk Andersen er ny regionsrådsformand.
Trine Birk Andersen er ny regionsrådsformand.
Andreas Wind

Det er ikke kun Heino Knudsen (S), der med sit farvel til politik får vendt op og ned på sin hverdag.

For når han senere på måneden forlader Regionshuset i Sorø for at blive direktør i Dansk Håndbold, skal posten som formand for Region Sjælland besættes påny.

Det bliver den af hans partikollega, Trine Birk Andersen (S).

"Det er rimelig livsomvæltende," siger hun til Altinget.

Nu skifter hun hverdagen som sygeplejerske i regionens børne- og ungepsykiatri ud med hvervet som fuldtidspolitisk leder af Region Sjælland.

"Jeg ringede til min chef i går (søndag) og skal sådan set på arbejde senere i dag (mandag) og have samtaler med børn, unge og deres familier," siger hun på en dag, hvor telefonen ringer noget oftere end sædvanligt. 

Det giver en rynke i panden, for jeg synes, han har været god til at bringe argumenterne frem og en god repræsentant for Region Sjælland

Anne Møller Ronex (R)
1. næstformand, Region Sjælland

Og det bliver store sko at udfylde.

"Heino Knudsen har gjort det fantastisk som regionsrådsformand. Han har jo virkelig formået at sætte Region Sjælland på dagsordenen. Særligt i forhold til den ulighed, vi oplever, når vi taler fordeling af læger og sundhedspersonale generelt. Så der er ingen tvivl om, at han vil blive savnet af mange."

Det er på et regionsrådmøde 24. september, at en ny formand skal vælges. De partier, der stod bag konstitueringsaftalen om Heino Knudsens formandsskab, bakker op om, at hans partifælle overtager. 

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024