%20translate(1319%20275)%20translate(42%201)'/%3e%3c/g%3e%3c/g%3e%3c/g%3e%3c/g%3e%3c/svg%3e)
Hvordan inddrager civilsamfundet bedst slutbrugerne i politik? Læs pointerne fra temadebatten
Civilsamfundet har et ansvar for at trække virkeligheden ind det politiske rum. Men det kræver, at politikerne lytter. Læs de centrale pointer i Altingets temadebat om, hvordan man bedst inddrager slutbrugerne i politik.
Katja Gregers Brock
Debatredaktør og journalistEnkeltsager kan ikke alene sætte retningen for politik. Men virkeligheden og de levede erfaringer skal inddrages mere i beslutningsrummet.
Sådan lyder en central pointe i debatten om, hvordan man bedst inddrager såkaldte slutbrugere i udviklingen af ny politik eller indsatser.
Balancen er svær, mener en del af debattørerne. Og der stor er risiko for pseudoinddragelse, hvor erfaringspersoner oplever at blive inviteret til at give input til en politik eller en indsats uden, at deres bidrag reelt bliver brugt.
Civilsamfund
"Unge kan sagtens gennemskue, når der er tale om pseudoinddragelse. Og oplevelsen af ikke at blive lyttet ordentligt til eller kun at blive inddraget for at blåstemple giver bagslag for den demokratiske selvtillid," skriver Christine Ravn Lund, forkvinde i DUF i sit indlæg.
Pseudoinddragelse sker også i civilsamfundet, siger forperson for Foreningen MED, Agnete Neidel i et interview til debatten. Hun mener, at mange organisationer stadig har meget at lære her.
"Jeg hæfter mig ved, at nogle organisationer, som ofte bliver inddraget politisk, ikke ser ud til udefra at have en meget stort demokratisk base for det, de siger," siger hun.
Civilsamfundet spiller en vigtig rolle i at give en stemme til udsatte grupper, der ellers ikke ville blive hørt, skriver debattørerne.
Men samtidig har organisationer et stort ansvar, når de oversætter enkeltpersoners levede erfaringer til en større problematik, og når de inddrager cases i det politiske rum. Det skriver blandt andet professor, Lars Skov Henriksen i sit debatindlæg.
Hovedstaden
