Jordemoder og læge: Skal der fødes flere børn, så skal vi blive bedre til at teste for klamydia

I sin seneste nytårstale lovede statsministeren, at ”endnu flere skal kunne skabe den familie, vi drømmer om”, men ubehandlede seksuelt overførbare infektioner kan stikke en kæp i hjulet på forældredrømmen.

I Danmark er vi nemlig langt fra dygtige nok til at opspore og oplyse om seksuelt overførbare infektioner, som kan være én af årsagerne til barnløshed blandt unge fertile.  

Flere får klamydia

Årligt har tusindvis af unge deres seksuelle debut, og for mange er det forbundet med spænding og gode følelser. 

I Danmark er antallet af tilfælde af klamydia, en seksuelt overførbar infektion, steget med 60 procent 

Gabriéla Rehfeld og Jacob Tolstrup
Jordemoder og læge

Dog kan det være svært at vide, hvordan man passer på sig selv, hvis ikke man er godt nok oplyst.

I Danmark er antallet af tilfælde af klamydia, en seksuelt overførbar infektion, steget med 60 procent fra henholdsvis 26.617 i 2011 til 41.634 i 2022, og den seneste opgørelse over danske klamydiatilfælde viser, at 15-29-årige udgør den største andel af de smittede, hvilket de har gjort siden 2017.  

Det er velkendt, at en ubehandlet klamydiainfektion kan være årsag til infertilitet.

Forskning viser, at op til hver fjerde danske kvinde oplever ufrivillig barnløshed i perioder af sit liv, og blandt 25-45-årige kvinder/par, der har forsøgt at få børn, er 10-15 procent infertile, når man måler på et givet tidspunkt.

Det er yderligere bekymrende, at kvinder har dårligere adgang end mænd til test for og dermed behandling af klamydia, og dette understøtter desværre, at vi i dag i Danmark yder en halvhjertet indsats i bekæmpelsen mod denne seksuelt overførbare infektion.  

Omfattende at teste på kvinder

Kvinder med symptomer på klamydia skal testes på en anden måde end mænd.

Når en kvinde har symptomer på klamydia, skal hun have foretaget en gynækologisk undersøgelse af en sundhedsfagligt specialuddannet, som følger en række lægefaglige vejledninger for både at sikre korrekt testning og behandling.

Selvom videnskaben bag er kompliceret, er det let at forstå, at ikke alle køn skal behandles ens i kampen mod klamydia.

Når vi ved, at det kræver en gynækologisk undersøgelse at teste kvinder med symptomer, er det diskriminerende, at kvinder ikke tilbydes lettere adgang til kvalificeret sundhedsfaglig rådgivning og hjælp.  

Vi er glade for, at politikerne ikke vender det døve øre til, men at de tager problemet seriøst.

For nylig udtrykte Birgitte Vind, indenrigsordfører fra Socialdemokratiet og formand for Folketingets tværpolitiske netværk for seksuelle og reproduktive rettigheder, en bekymring for unges seksuelle sundhed. Her istemmer vi, at det danske sundhedssystem lakker bagud.  

På med kondomet

Lad os pin pointe to eksempler, hvor den nationale forebyggende indsats mod klamydia fejler samt komme med bud på, hvordan vi bedst kan hjælpe danske unge af alle køn til en bedre seksuel sundhed.  

Kondom: Vi kender alle kondomet. Selvom fortællingen om kondomet ofte er, at det nedsætter nydelsen og kan være akavet at tale om midt i akten, så er det vigtigt at understrege, at kondomet er en uhyre god og sikker præventionsform.

Klamydia kan du eksempelvis også have i munden, og hvis du ikke tester herfra, så kan du smitte fremtidige seksualpartnere

Gabriéla Rehfeld og Jacob Tolstrup
Jordemoder og læge

Vi ved dog også, at kondomet kan fejle, og selvom kondomet er sikkert, så skal vi huske at italesætte, hvorfor det nogle gange er svært at få taget i brug.

Vi opfordrer de ansvarlige myndigheder til at tage vores unges seksuelle sundhed seriøst og grundigt oplyse dem om brugen af kondom, for det er og bliver én af de bedste præventionsformer.  

Hjemmetest: Den populære hjemmetest for klamydia er nem, praktisk og næsten for god til at være sand.

Med en hjemmetest, der eksempelvis kan bestilles over internettet, købes i Netto eller i NORMAL, kan man fejlagtigt tro, at den er et godt supplement til egen læge.

Hjemmetest kan være vildledende og usikre, vurderer vi. De fleste hjemmetest er kun beregnet til at teste én gang og fra én kropsåbning som eksempelvis urinrøret.

En negativ hjemmetest taget fra urinrøret (f.eks. ved en urinprøve) betyder ikke nødvendigvis, at du ikke har klamydia.

Klamydia kan du eksempelvis også have i munden, og hvis du ikke tester herfra, så kan du smitte fremtidige seksualpartnere. Det betyder, at en hjemmetest i bedste fald kun en lille forskel gør – i værste fald skaber den en falsk tryghed hos den testede.  

Mere rådgivning

Faldgruberne er mange, hvorfor et inkluderende og kvalitetssikret lavtærskeltilbud er nøglen til at nedbringe klamydia blandt danske unge.

Løsningen, mener vi, er både lokal og national, og vi advokerer for borgernære individuelle rådgivnings- og behandlingstilbud ved sundhedsfagligt specialuddannede samt for gennemarbejdede kampagner om seksuel sundhed.  

I Halsnæs Kommune er den seksuelle sundhed øget og klamydiatilfældene faldet blandt de unge, der benytter sig af lavtærskeltilbuddet, der kaldes Ungdomsmodtagelsen.

Her kombineres let tilgængelige test for klamydia med tilbud om al slags gratis prævention og relevante fysiske undersøgelser. Samtaler om psykisk og seksuel sundhed er altid en del af konsultationen.  

På baggrund af den helhedsorienterede tilgang kan vi årligt se, at cirka 50 procent af de positivt testede henvendte sig til Ungdomsmodtagelsen med en anden problemstilling end ønsket om at blive testet for klamydia – eksempelvis samtale om uhensigtsmæssig seksuel adfærd eller dårlig trivsel generelt.

Denne tilgang kaldes 'primær forebyggelse', hvor testning integreres i sundhedstilbuddet i modsætning til 'sekundær forebyggelse', hvor test udelukkende tilbydes ved henvendelse specifikt med mistanke om smitte med en seksuelt overførbar infektion.  

Ungdomsmodtagelsen er et godt og ressourcebesparende eksempel på, hvordan det nære sundhedsvæsen kan implementeres i alle landets kommuner med fagprofessionelle sundhedsuddannede specialister, der leverer gode resultater og skaber lige vilkår for alle køn.