Altinget logo
Profile
Log ind
WAYF login
Log på med SSOGlemt adgangskode?
Bliv abonnent
Chef til udvikling af Kulturhavnen - Helsingør Havne

Havnebestyrelsen for Kulturhavnen søger en idérig chef med ambitioner for udviklingen af Kulturhavnen i Helsingør. Chefen skal være tillidsvækkende og samarbejdsorienteret og have stærke relationelle kompetencer krydret med en sikker kommunikation.


Har du lyst til at være med til at skabe noget nyt? Så har havnebestyrelsen og Helsingør Byråd store ambitioner for udviklingen af Kulturhavnen, som er en del af det Helsingør har at tilbyde.

Ejerstrategien udstikker retningen og rammerne for Kulturhavnen, og chefen skal sammen med havnebestyrelsen udfolde visionerne, der omsætter ejerstrategien til handlinger og aktiviteter.  

Vi tilbyder en særdeles spændende opgave, hvor du selv er med til at forme indholdet i stillingen og udviklingen af Kulturhavnen. Helsingør Havne består af de to havne; Helsingør Nordhavn og Helsingør Havn. Helsingør Nordhavn er en kommunal lystbådehavn, mens erhvervshavnen Helsingør Havn er en kommunal selvstyrehavn (her kaldet Kulturhavnen), der ledes af en havnebestyrelse.

Målet er at kæde alle byens og havnens muligheder sammen og skabe et unikt centrum for kulturelle oplevelser, hvor alle aktørerne fra Kronborg over Søfartsmuseet til kommunens kulturtilbud bindes sammen og danner attraktive oplevelser for gæster og lokale.

Opgaven

Chefen for udviklingen af Kulturhavnen har det overordnede ansvar for både ledelse, drift og udvikling af Kulturhavnen. Du vil i udgangspunktet få ledelse af to medarbejdere og desuden indgå i et tæt samspil med medarbejderne og lederen på Nordhavnen.  

Chefen skal være et dynamisk og samlende midtpunkt for aktiviteterne i Kulturhavnen, men samtidig også være den, der i baggrunden styrer og sikrer at de aftalte initiativer realiseres inden for de rammer der er sat op.

Den helt afgørende opgave er, at sikre realisering af ejerstrategien, hvor visionerne skal konkretiseres i samspil med havnebestyrelse og andre relevante aktører. Visionerne skal omsættes til handlinger og aktiviteter, hvor alle de lokale kulturaktører bringes sammen og i fællesskab skaber indhold og oplevelser i verdensklasse for både gæster og lokale. 

Som fundament for realiseringen af visionerne, er det en vigtig opgave at opbygge stærke relationer og netværk til alle interessenter, hvilket omfatter styrelser, lokale aktører, erhvervsdrivende og kulturinstitutioner, som fx Kronborg, Hal 16, Søfartsmuseet, Kulturværftet, Museerne Helsingør samt selskaberne, der står for færgedriften og mange flere. Kort sagt skal chefen facilitere samspil mellem interessenterne og sikre et tæt og dynamisk samspil, hvor der skabes stærke fællesskaber og sammenhængskraft på tværs.

Den nye chef skal desuden arbejde med at skaffe funding og anden finansiering til diverse aktiviteter og projekter, og derudover være tovholder og projektleder i vidt omfang. 

Chefen skal sikre en solid og sikker betjening og rådgivning af bestyrelsen, og have fokus på et godt og professionelt samspil med Helsingør Kommunes administration.

Helsingør Havne har haft fokus på at sikre, at arbejdsmiljøet er i top. Chefen skal medvirke til at holde fast i den gode udvikling og bidrage til det fortsatte arbejde med det gode arbejdsmiljø.

Personen

Det er ikke afgørende, at den nye chef har ledelseserfaring, men erfaring med projektledelse og gode lederegenskaber vægtes positivt. Stillingen rummer et stort element af uformel ledelse, hvor andre skal motiveres til at deltage, hvilket fordrer, at der uden formel ledelseskompetence med tydelighed kan ledes og motiveres både opad, nedad og udad mod de mange interessenter. 

Erfaring med interessenthåndtering er et stort plus, så chefen evner at se alle perspektiver og forstå de forskellige aktørers interesser. Det er vigtigt at kunne tale med alle i øjenhøjde og beherske både formelle og uformelle sammenhænge med mange forskellige typer mennesker.

Kommerciel forståelse og en forretningsorienteret tilgang er nødvendigt, kombineret med indsigt i og forståelse for hvilke muligheder og potentialer, der er i målrettet at satse på kulturaktiviteter.

Der bliver særligt lagt vægt på følgende seks kompetencer:

Stærke relationelle- og netværkskompetencer: Integritet og stærke relationelle kompetencer samt en åben tilgang i samarbejdet med andre er vigtigt. Det skal desuden være naturligt at opsøge og vedligeholde netværk. Den personlige stil skal bidrage til at skabe et tillidsfuldt samarbejdsklima med alle. Du kan samtidig begejstre og skabe følgeskab via en inddragende, lydhør og dialogorienteret stil.

Strategisk, visionær, nytænkende og kreativ: Den nye chef skal være strategisk stærk, og desuden være visionær, nytænkende og kreativ, så potentialer og muligheder udfoldes.

Processtærk og erfaring med projektledelse: Erfaring med at skabe og lede projekter vægtes positivt, herunder med et godt blik for processer. En projektlederuddannelse er derfor også et plus. 

Kommunikativt stærk: Chefen skal have en sikker, direkte og tydelig kommunikation og formidling, hvor evnen til at oversætte mellem de forskellige niveauer og aktører er tydelig.

Sikker styring: En sikker forståelse for økonomi og juridiske rammer, herunder havnelov, lokalplaner m.v. er væsentligt samt en god forståelse for driftsopgaverne - også de mere havnetekniske opgaver.

Politisk forståelse: En god politisk forståelse samt indsigt i og forståelse for den kommunale organisation og de spilleregler der er her, er en stor fordel. 

Andet

Læs uddybende om stillingen og Helsingør Havne på www.Helsingor-havne.dk og www.muusmann.com. Her kan du blandt andet læse den uddybende stillings- og personprofil. 

Ansøgningsfrist: Onsdag den 2. oktober 2024. Tiltrædelse: 1. december 2024.

Søg stillingen på www.muusmann.com/stillinger, eller via knappen “Søg dette job” her på siden.

Yderligere information og spørgsmål: Kontakt bestyrelsesformand, Gitte Kondrup, tlf. 2531 3884, eller Lars Bo Pedersen fra MUUSMANN, tlf. 4022 8718. eller snarest derefter.


Icon
Find Danmarks bedste ledere og specialister, mens de er i job
Opnå unik eksponering med en jobannonce på Altinget og Mandag Morgen
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024