Om  
Astrid Fischer

Journalister bag kræft-afsløring vinder Cavlingprisen

Det blev DR-journalisterne Astrid Fischer, Laura Marie Sørensen og Jonas Deiborg, der vandt Cavlingprisen 2023 for deres afdækning af kræftsagen på Aarhus Universitetshospital.

Alle tre Cavling-vindere har også tidligere været nomineret til prisen. 
Alle tre Cavling-vindere har også tidligere været nomineret til prisen. Foto: Arthur J . Cammelbeeck
Rasmus Bloch Hansen

"I vinderproduktionen bliver ordet skandale nævnt flere gange, og sjældent har ordet været så velvalgt. Det er virkelig en skandale."

Sådan sagde Cavlingkomitéens formand, Didde Elnif, om vinderprojektet, da Cavlingprisen 2023 blev uddelt på Arbejdermuseet i København. 

Vinderprojektet lavet af DR-journalisterne Astrid Fischer, Laura Marie Sørensen og Jonas Deiborg har i en serie af indslag og artikler afdækket kritisable forhold på mave- og tarmkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital, hvor over 300 patienter ventede for længe, uden det blev indberettet til Sundhedsstyrelsen.

"Det sjældent, man kan sige, at journalistik direkte redder menneskeliv, men det føles faktisk berettiget her," sagde Didde Elnif i sin tale til journalisterne. 

To direktører fra Aarhus Universitetshospital er blevet fyret på grund af sagen, der nu også efterforskes af Østjyllands Politi. Siden er det også kommet frem, at flere hospitaler og afdelinger i hele landet har store problemer med kapacitet og ventetider.

{{image:143173:C}}

Cavlingprisen uddeles hvert år til en journalist eller en gruppe af journalister, der i særlig grad har udvist initiativ og talent i løbet af året.

Med prisen følger en statuette af Henrik Cavling, der var chefredaktør for Politiken fra 1905-1927 og regnes som en foregangsmand inden for dansk journalistik.

Cavlingprisen blev indstiftet 18. december 1944 og første gang uddelt i 1945. Vinderen og de nominerede udvælges af Cavlingkomitéen.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024