Julekalender: Cecilie Sværke Priess blev kaldt en skændsel, efter hun havde fortalt om Frank Jensen

21. DECEMBER: Midt i flytterodet svarer hun på et opkald, der får kæresten og resten af dansk politik til at tabe kæben. Det blev et kapitel for sig selv i den danske MeToo-historie og førte en voldsom mediestorm med sig på godt og ondt. Mød den københavnske formand for DSU, Cecilie Sværke Priess, bag dagens låge. 

Bare fordi det er nogle ældre politikere, der har været lang tid i politik, skal de ikke have lov til bare at komme med en undskyldning igen, siger Cecilie Sværke Priess.
Bare fordi det er nogle ældre politikere, der har været lang tid i politik, skal de ikke have lov til bare at komme med en undskyldning igen, siger Cecilie Sværke Priess.Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Mads Mose Vikkelsø

Hvad har været den hårdeste beslutning, du har truffet i år?
Det, der har haft de hårdeste konsekvenser, er klart, da jeg vælger at sige til Jyllands-Posten, at jeg ikke har tillid til Frank Jensen. Jeg synes ikke, at selve beslutningen var hård. Den var meget nem, men det var klart den, der fik mest betydning.

Hvad går der gennem hovedet på dig i de minutter?
Jeg står og er ved at pakke min lejlighed ned og skal flytte sammen med min kæreste. Jeg får et opkald og synes, at nummeret, der har ringet, ligner min venindes. Så ringer jeg tilbage. Det er så en Mads fra Jyllands-Posten. På det tidspunkt er det tydeligt for mig, hvad der er det rigtige at gøre.

Jeg ved, hvordan vi i DSU har prøvet at tage et opgør med den her kultur. Bare fordi det er nogle ældre politikere, der har været lang tid i politik, skal de ikke have lov til bare at komme med en undskyldning igen.

Jeg lægger på, og min kæreste siger: Undskyld, hvad var det, du lige sagde?

Fakta

Politisk julekalender med hovedpersoner fra 2020  


2020 har været et heftigt år i dansk politik. I Altingets julekalender taler vi hver dag frem mod jul med en politiker, embedsmand eller anden aktør, som har haft et særligt begivenhedsrigt år.

Vi spørger dem om alt fra juletraditioner, tro og det forgangne år til politiske forbilleder, svære beslutninger og håb for det nye år.

Mød blandt andre nuværende og tidligere ministre, nyudsprungne borgmesterkandidater og nogle af dem, der har gjort sig bemærket i Metoo eller ved årets mange pressemøder.

dag kan du møde Cecilie Sværke Priess, der i oktober udtrykte mistillid og var med til at vælte Frank Jensen, den daværende overborgmester i København.

Cecilie Sværke Priess er født 25. december 1998 og vokset op i Salling.

Cecilie Sværke Priess er formand for DSU København og læser til daglig jura på Københavns Universitet. Hun har været medlem af DSU, siden hun gik i ottende klasse. 

Så begynder jeg at argumentere over for ham. Han forstod mig hundrede procent, men han spurgte mig, om jeg var klar over, hvor stort det kunne blive, og så siger jeg: Hvad mener du?
Og han svarer: Det er en ret vild udmelding, du kommer med. Du har sat mistillid til overborgmesteren i København.

Hvad tænker du, da Frank Jensen nævner dig?
Jeg bliver chokeret. Det er første gang, at jeg føler mig magtesløs. Jeg bliver ked af det og så utrolig vred, for det er en magtdemonstration i mine øjne. Hele den her debat handler om magt. En ting er, hvad der sker i de sager, der har været fremme, men den proces, der var, var en magtdemonstration uden lige. Mødet inde på rådhuset var en kæmpe magtdemonstration fra ham.

En time efter Jyllands-Posten breaker nyheden med mig, får jeg et opkald fra et partimedlem, jeg tror, hun var fra Vejle, som sagde, at jeg var en skændsel for Socialdemokratiet.

Cecilie Sværke Priess
Formand for DSU København

Hvad går der igennem dig, da Frank Jensen går af?
Jeg var på en måde lettet, fordi det viser, at mit parti ikke tolererer den her form for opførsel, men at vi er en del af den kulturændring, der finder sted rigtig mange steder lige nu.

Følte du, at du havde vundet?
Nej, det var ikke en vinderfølelse, men jeg følte, der kom noget gejst tilbage i mig. Det, at han trak sig, vidnede for mig om, at den kamp, jeg havde kæmpet, blev bakket op af nogen internt i partiet, som sagde, han skulle stoppe.

Hvordan var det at gå fra at være ukendt til at være på alles læber?
En time efter Jyllands Posten breaker nyheden med mig, får jeg et opkald fra et partimedlem – jeg tror hun var fra Vejle – som sagde, at jeg var en skændsel for Socialdemokratiet. Hurtigt fandt jeg ud af, at der også kom henvendelser af den karakter, fordi historien blev så stor.

Det, der sidder mest i mig, er, at min familie også har mærket det. Det er vildt, at der er mennesker i det her land, som kan finde på at skrive absurd grimme ting. En ting er til mig, men at man også kan finde på at skrive grimme ting til mine brødre på 13 og 16 år. Det, synes jeg, har været den værste konsekvens.

Hvad husker du særligt fra din tid under coronalockdown i foråret?
Jeg gik hver dag en lang tur og hørte P3. Jeg er lidt flov over at sige det, men de lavede en sang, der hed Tættere end vi tror, og siden da har jeg sagt til mine venner, at vi skulle høre den. Jeg tror, de synes, den er så kikset og dårlig, men jeg elsker den.

Kommer vi til at se mere til dig i dansk politik i fremtiden?
Jeg går ikke med planer om at skulle i Borgerrepræsentationen eller Folketinget, men der er ingen tvivl om, at jeg er et vildt politisk menneske, og jeg skal da helt sikkert arbejde med politik på den ene eller anden måde. Om det bliver som politiker eller noget andet, ved jeg ikke.
 
Hvordan skal du fejre jul i år?
Jeg skal fejre jul hjemme i Jylland ved mine forældre. Jeg har fødselsdag 25. december, så jeg er kæmpe julemenneske. Vi har en tradition med, at der sættes flag på juletræet 25. december på min fødselsdag. Og ellers er det bare hygge med julefilm på sofaen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024