2.900 personer afvist ved grænsen

GRÆNSEKONTROL: Sidste år afviste politiet omtrent 3.000 personer ved grænsen til Tyskland. Det beviser nødvendigheden af grænsekontrollen, lyder det fra udlændinge- og integrationsministeren.

Foreløbig opretholdes den danske grænsekontrol indtil den 12. maj 2017.
Foreløbig opretholdes den danske grænsekontrol indtil den 12. maj 2017.Foto: Claus Fisker/Scanpix
Amalie Bjerre Christensen

2.901.

Så mange personer afviste politiet ved den dansk-tyske grænse sidste år, efter Danmark indførte midlertidig grænsekontrol. Det oplyser Udlændinge- og Integrationsministeriet i en pressemeddelelse.

Grunden til afvisningerne skyldes ifølge ministeriet, at personerne ikke har haft opholdstilladelse, visum, eller at de har båret forfalskede pas og id-papirer.

”Det her beviser lige præcis nødvendigheden af den grænsekontrol, vi har indført. Vi stopper de rigtige, der rejser uden id, og det viser mig, at vi har fået langt bedre styr på, hvem der rejser ind i Danmark,” siger udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V).

Blandt de afviste var hovedparten fra Syrien, Afghanistan, Irak, Eritrea og Somalia, mens 14 var tyskere. Der var ingen danskere iblandt.

”Det her viser, at politiet laver nogle effektive stikprøver, så grænsekontrollen ikke bliver til stor gene for almindelige mennesker. Så jeg er bare glad for, at alle de bekymringer, der har været fra forskellige politiske partier om, at grænsekontrollen generer pendlere, der har glemt rejse-id, eller danskere, der har været en tur i grænsekiosken uden pas, har vist sig at være uberettigede,” siger Inger Støjberg.

Den midlertidige danske grænsekontrol har været opretholdt siden 4. januar 2016.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Inger Støjberg

MF, partiformand (DD)
MBA (Aalborg Uni. 2013)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024