Kommunerne vil måles på at få ledige i job
Jørgen Skadhede
JournalistHidtil har kommunerne arbejdet for et mere ensartet refusionssystem i forhold til det nuværende, som har været heftigt kritiseret fra alle sider. Men i et nyt udspil erklærer Kommunernes Landsforening (KL) sig parat til, at refusionen fra staten alene skal afhænge af, hvor hurtigt de ledige kommer i job.
Ideen er simpel nok i teorien. Jo længere tid en borger har været på overførselsindkomst, jo mindre refusion skal kommunen have fra staten. Denne model blev foreslået af Arbejdsmarkedskommissionen i 2009 som afløser for det nuværende system med mange forskellige refusionssatser, alt efter hvilken ydelse og hvilken aktivering den enkelte borger modtager.
Resultater frem for processer
Kommunerne er altså klar til at blive målt på resultaterne og lade sig straffe, hvis det går dårligt med at få de ledige i job. Til gengæld vil kommunerne have afskaffet mange af de nuværende krav til, hvordan de ledige kommer i job.
Det er såkaldte proceskrav som eksempelvis tidsfrister for, hvornår de ledige skal til samtale, og hvornår de skal i aktivering. Desuden vil KL have afskaffet den økonomiske straf, som en kommune bliver pålagt, hvis man ikke lever op til diverse proceskrav.
KL foreslår, at man tager udgangspunkt i Arbejdsmarkedskommissionens model med en progressiv kommunal finansieringsandel. I denne model er refusionssatsen alene afgjort af, hvor længe borgeren har været uden et arbejde.
Arbejdsmarkedskommissionens anbefaling
En ny refusionsmodel, hvor den statslige refusion til kommunernes forsørgelsesudgifter udgør 100 pct. i den første måned, en person har været offentligt forsørget, 65 pct. fra anden til tolvte måned, 35 pct. mellem et og tre år og bortfalder efter en periode på 3 år.
"Vi har længe sagt det her med, at sagsbehandlerne i jobcentrene bruger 45 minutter ud af hver time på at kontrollere og dokumentere deres indsats. Det er alt for meget, og det er tid, som ikke går til at hjælpe de ledige med at komme i job," siger KL's kommende formand, Erik Nielsen (S).
Udspillet fra KL skal også ses i det lys, at kommunerne lige nu kæmper indædt for at beholde beskæftigelsesindsatsen i kommunerne. Når kommunerne er parat til at tage et større økonomisk medansvar for beskæftigelsesindsatsen, bliver det sværere for regeringen at tage området fra kommunerne og give det til a-kasserne, sådan som fagbevægelsen presser på for.
Støtte fra LO og DA
Hos arbejdsmarkedets parter hilser man meldingen fra KL meget velkommen. Også LO, der ellers taler varmt for at tage beskæftigelsesindsatsen helt væk fra kommunerne.
"Vi har ikke nogen interesse i at bevare det nuværende uigennemskuelige refusionssystem. Det er fint, hvis kommunerne retter fokus mod at få folk i varige job frem for ind i en eller anden sanseløs aktiveringsmaskine. Derfor er det et forslag, vi hilser velkomment," siger LO-sekretær Ejner K. Holst.
Hos Dansk Arbejdsgiverforening (DA) er man begejstret for udmeldingen, da DA længe har presset på for, at Arbejdsmarkedskommissionens model blev til virkelighed.
"Vi støtter det sunde princip, at der skal være et klart økonomisk ansvar og incitament til at få de ledige i arbejde for dem, der har beskæftigelsesopgaven. Derfor er det meget positivt, at KL går videre ad det spor," siger Jørgen Bang-Petersen, chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening.
Regeringen har varslet en reform af refusionssystemt i løbet af 2012, og på Christiansborg er Socialdemokraterne ikke afvisende over for KL's forslag.
"Vi skal se på en reform af refusionssystemet til efteråret, og her er alle muligheder åbne. En ting er dog sikkert. Vi skal væk fra det nuværende system, hvor man får mere i refusion for nogle typer af aktivering end andre. Vi vil gå i retning af et mere resultatorienteret refusionssystem, men hvordan det præcist kommer til at se ud, kan jeg ikke sige," siger Leif Lahn Jensen (S).