Kommunikationsforum tjener millioner

PENGE I SPIN: Portalen K-Forum kom ud af 2008 med et overskud på 1,9 mio. kr. efter skat præsteret af kun fire medarbejdere.
Rasmus Nielsen

Der er penge i spin og kommunikation, viser det sig endnu engang ved læsning af det nye regnskab fra Kommunikationsforum A/S, som står bag mødesteds-portalen af samme navn, der retter sig mod ansatte i den hastigt voksende kommunikationsbranche.

Efter en omsætning i 2008 på 6,9 mio. kr. (mod 5,8 mio. i 2007), hovedsageligt fra annoncesalg, og personaleudgifter på 2,3 mio. kr. (én million mere end året før) præsterer selskabet et overskud efter skat på 1.875.783 kr. mod 1.114.128 kr. i 2007.

Hele overskudet udlodes som udbytte, og direktionen, Timmo Bisgaard Munk, betegner da også årets resultat som tilfredsstillende. Selskabets formand er Jesper Højbjerg Christensen.

Det smukke resultat præsteres med kun fire medarbejdere - en vækst på én person i forhold til 2007. 

Dokumentation

Kommunikationsforum om Kommunikationsforum:

"Kommunikationsforum blev skabt i 1999. Det udspringer historisk af kommunikationsbureauet Advice A/S. I dag er det et selvstændigt aktieselskab. Kommunikationsforum er et branchesite, der henvender sig til alle med interesse for kommunikation.

Vores mål med sitet er at oplyse om nye tiltag, tendenser og trends inden for kommunikations- og medieverdenen samt at skabe en aktiv debat, hvor alle med kvalificerede meninger og holdninger kan komme til orde.

Der læses dagligt ca. 2.000 artikler på Kommunikationsforum, vi har månedligt op mod 50.000 besøgende og vores nyhedsbrev sendes ugentligt ud til over 18.000 modtagere."


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024