L 60 (Sundheds- og Ældreministeriet)(Vedtaget)
Lovforslaget giver mulighed for, at autoriserede sundhedspersoner kan anke visse administrative tilsynssanktioner til et ankenævn.
Med forslaget etableres Det Rådgivende Udvalg for Tilsyn, der bl.a. skal rådgive Styrelsen for Patientsikkerhed om styrelsens tilsynsmetoder og fremgangsmåder, således at styrelsen drager læring af tilsynssagerne og tilsynsbesøg. Lovforslaget lovfæster Fagligt Forum for Patientsikkerhed, som bistår styrelsen med faglig sparring om læringsaktiviteter.
Lovforslaget øger desuden beskyttelsen af sundhedspersoner ved rapportering af utilsigtede hændelser.
Endvidere fastsættes der krav om, at regionsråd, kommunalbestyrelser og private virksomheder skal sikre, at der på de enkelte behandlingssteder bliver udarbejdet instrukser, som understøtter patientsikkerheden og procedurer for personalets kompetence- og ansvarsforhold.
Lovforslaget lovfæster arbejdsgiverens og driftsherrens ansvar for at sikre de nødvendige sproglige kompetencer hos personalet, og det forenkler proceduren for anmeldelse af virksomhedsansvarlige læger og tandlæger.
Endelig gives der mulighed for, at autoriserede optikere i visse tilfælde kan få dispensation fra den udløbne frist for indgivelse af ansøgning om autorisation som kontaktlinseoptiker.
Lovforslag som fremsatLovforslag som vedtaget
Høringssvar
---
Denne artikel er lavet automatisk baseret på dokumenter fra Folketinget. Altinget tager forbehold for eventuelle fejl i teksten.