Leif Mikkelsen genvalgt som LA-formand

GENVALG: På sit landsmøde har Liberal Alliance genvalgt tidligere V-folketingsmedlem som formand.
Leif Mikkelsen er genvalgt som formand for Liberal Alliance.
Leif Mikkelsen er genvalgt som formand for Liberal Alliance.Foto: Julie Charlotte Christensen/ Altinget
Rasmus Nielsen

Uden modkandidater er tidligere MF for Venstre og tidligere landmand Leif Mikkelsen netop blevet genvalgt som landsformand for Liberal Alliance på partiets landsmøde i DGI-byen i København, som samme Leif Mikkelsen i sin tid som DGI-formand var med til at få bygget.

"Jeg er utrolig glad for, at baglandet stadig ser mig som den rette landsformand for Liberal Alliance. Jeg har været med fra begyndelsen, og derfor betyder det rigtig meget for mig, at jeg skal være med til at føre partiet frem mod folketingsvalget," siger Leif Mikkelsen i en pressemeddelelse fra partiet.

Heri tror Leif Mikkelsen fuldt og fast på, at partiet kan indfri sit mål om at få otte mandater ved næste valg.

"VKO-flertallet er dødt. Men det borgerlige flertal lever. Flere meningsmålinger har givet os opbakning fra over to procent af vælgerne, medlemmerne strømmer til og vi får dagligt positive mails fra danskere, som er glade for, at vi bider VK-regeringen i haserne," siger Leif Mikkelsen.

Cand.comm. Mai Christiansen blev uden modkandidater valgt til ny næstformand for Liberal Alliance.

Læs analyse af Liberal Alliance på Altinget | Christiansborg.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Leif Mikkelsen

Fhv. landsformand (LA), fhv. MF (V og LA), gruppeformand & medlem af Folketingets Præsidium
landmand (Asmildkloster Landbrugsskole 1973)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024