Leise Johnsen ny direktør i Det Grønlandske Hus
Direktør for instituttet Napa i Nuuk, Leise Johnsen (49), bliver direktør i Det Grønlandske Hus i København efter sommerferien. Det skriver Sermitsiaq.
Christian Juhl Mølgaard
NavneredaktørDirektør i Det Grønlandske Hus Kalaallit Illuutaat, Inger Bruun, vil nyde sit otium efter at have været ansat i næsten 40 år. Hendes afløser bliver Leise Johnsen, der nu er ansat som direktør i Napa i Nuuk. Hun tiltræder sin nye stilling per 1. september og forlader Napa, hvor hun har været direktør siden februar 2010. Hun har været ansat i Tele og Arktisk Institut. Nu skal hun fortsætte med at arbejde med Grønlands-relaterede opgaver fra København. Kalaallit Illutaat i Løvstræde blev inviet i 1974 med dronning Margrethe som protektor og danner rammen om udstillinger og arrangementer. Der er også en informationsafdeling, uddannelsesvejledning og åben socialrådgivning.