Lisbeth Knudsen: Nej, alle politikere er ikke korrumperede væsener, der kun vil misbruge magten

Politikere og journalister har helt ubetinget forskellige roller at varetage i samfundet. Journalisters opgave er at holde magthaverne til ansvar, at udøve magtkritik, at holde demokratiet rent for korruption, indspisthed, magtfordrejning, manipulationer og nepotisme. Men også at informere befolkningen på en seriøs, indsigtsfuld, nuanceret og afbalanceret, fair måde, om hvad der foregår i politik.

Medmindre man altså befinder sig på et aktivistisk og politisk kampagnemedie, der konsekvent sammenblander uafhængig journalistik med holdningsdrevet journalistik, og derfor vælger vinkling og prioritering efter helt andre og holdningsfarvede kriterier. Så har man forhåbentlig varedeklareret, at det er sådan et medie, man gerne vil være, og så ved man som mediebruger, gennem hvilket filter man modtager informationer.

Et sundt og velfungerende demokrati næres af en stærk og fri presse med mod til at sætte fingeren på de ømme punkter og bringe ting frem i lyset, som nogen gerne vil holde hemmeligt. Opgaven er vedholdende at insistere på at stille de kritiske, opklarende spørgsmål, også når det rører ved tabuer, når modtageren af spørgsmålene bliver irriteret eller forsøger helt at undgå at stille op til pressens spørgsmål.

Lige nu er medier og politikere på vej til at uddybe kløften mellem os med kollektiv mistænkeliggørelse og uklædelige verbale håndgemæng i den politiske skolegård. 

Lisbeth Knudsen

Men den presse, der gerne udøver magtkritikken, har også en forpligtelse til at vende spejlet, vi holder op for politikerne, og se os selv i øjnene. For medierne udøver også magt. Chefredaktører er også en magtfaktor i samfundsdebatten. Journalisterne har en magtfuld rolle i forhold til at prioritere og vinkle nyhederne.

Lige nu er medier og politikere på vej til at uddybe kløften mellem os med kollektiv mistænkeliggørelse og uklædelige verbale håndgemæng i den politiske skolegård. Helt ærligt må man bare sige, at det gavner ingen af os – hverken politikere eller medier, for begge parter har udfordringer med befolkningens tillid. Og jeg tror ikke, vi genvinder den ved at dyrke håndgemænget endnu mere.

Ekstra Bladets nyudpegede chefredaktør, Asger Juhl, ramte bunden af skolegårds-slagsmålet med udtalelser om, at magthavere per definition efter nogen tid begynder at misbruge deres magt. (Så må han jo mene, at medierne også gør det som en del af magten). Ud over at han sammenlignede, hvad der foregår i ”bøtten” på Mette Frederiksen med det, der foregår i ”hovederne på diktatorer i Nicaragua eller Congo.” Og jo, jeg har set hele videoen med Asger Juhl og den kontekst, hvori han kommer med denne horrible udtalelse. Nemlig den at magthavere per definition er ude på at misbruge deres magt, så snart de har siddet nogen tid på posten.

Vi kunne jo starte med ikke at beklikke hinandens motiver.

Lisbeth Knudsen

Bemærkningerne udløste en massiv modstorm fra socialdemokratiske ministre på stribe på de sociale platforme, og som sædvanligt blev svaret et generaliserende angreb rettet mod hele mediebranchen uden undtagelser i stedet for at vende kritikken mod afsenderen af budskaberne fra Ekstra Bladet.

Medierne har magten til at tale det politiske system og politikerne ned. Til at gøre politikerne til magtsyge, kyniske, selvfede væsener, der målrettet jagter en politisk post for en god hyre, givtige ben og lange ferier. Til at gøre det politiske system til et usympatisk, taktisk spil, og politikerne til ignoranter uden forståelse for danskernes problemer ude i den virkelige virkelighed.

Sat på spidsen ja, og helt igennem karikeret ja. Men man kan ikke fortænke nogle borgere i at få det indtryk i nogle medier, der føler sig kaldet til at give magtkritikken et par ekstra saftige omdrejninger, og iscenesætte journalistikken som et konstant magtopgør med nogle sikkert magtkorrupte politikere.

Politikerne går til modangreb ved at klandre medierne for faglig uvidenhed, personhetz, clickbaits, konfliktorientering, sensationsvinkling, unfairness og ubalance i journalistikken.

Udøver politikerne magt? Ja selvfølgelig. Det er det, vi vælger dem til. Skal de stilles til ansvar, når de fejler og have kritiske spørgsmål? Ja, selvfølgelig.

Nu hidkalder jeg nok alverdens ulykker over mit eget hoved, men vi ødelægger hinanden og demokratiet, hvis vi fortsætter på den her måde i den politiske skolegård.

Ja, medierne skal udøve magtkritik, og vi skal passe vores rolle som demokratiets vagthund, men vi skal huske, at vi også selv har magt og skal kunne tåle samme kritiske eftersyn, som vi udsætter magthaverne for.

Lisbeth Knudsen

Vi kunne jo starte med ikke at beklikke hinandens motiver. Ligesom jeg oplever mange superdygtige, ansvarsfulde, omhyggelige og ambitiøse journalister og redaktører på deres fags vegne, som gerne vil gøre en forskel, så oplever jeg super velmenende, ærlige og dygtige politikere, der gerne vil gøre en forskel for andre mennesker.

Det er folk, der vælger at engagere sig i samfundets ve og vel på vores alle sammens vegne, møder hver dag op til et temmelig utaknemmeligt arbejde med masser af mere eller mindre anonyme, modbydelige angreb i indbakken og skældud for alt muligt, som de måske aldrig har haft noget at gøre med.

De er hverken magtsyge eller manipulerende men vil selvfølgelig gerne have indflydelse og kæmper for hver deres synspunkter. Det er jo det, demokrati handler om, og gud være lovet for, at nogen stadig gider at stille op som kandidater, når kun under tre procent af os vælgere gider at melde os ind i et parti.

Det jeg prøver at sige er, at – ja medierne skal udøve magtkritik, og vi skal passe vores rolle som demokratiets vagthund, men vi skal huske, at vi også selv har magt og skal kunne tåle samme kritiske eftersyn, som vi udsætter magthaverne for.

Vi skal huske, at der ikke bag enhver politikers motiver gemmer sig en magtsyg og kynisk manipulator, men faktisk også nogle mennesker, der stiller sig frem med holdninger til, hvilken retning samfundet skal tage. Det har nogle personlige omkostninger i vore dage at gøre det, så respekt for det.