Løkke: Alle har et medansvar for finanskrisen

Alle har et medansvar for finanskrisen. Banker, virksomheder, forbrugere og også VK-regeringen. Det anerkender Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, i et interview med Altinget.dk.

Interviewet kommer få uger efter, at det såkaldte Rangvid-udvalg offentliggjorde sin rapport om årsagerne til finanskrisen. Her var ikke kun bankerne, men også politikerne i fokus.

Ekspertudvalget konkluderer, at fastfrysningen af ejendomsværdiskatterne og nye låneformer var med til skabe den boligboble, som forværrede den internationale finanskrises indtog i Danmark.

Derudover peger udvalget også på, at VK-regeringen ikke strammede finanspolitikken op i årene op til krisen, hvor der var klare tegn på en overophedning af dansk økonomi.     

"Alle har et ansvar. Summen af den politik, der blev ført i bankerne, i virksomhederne, på Christiansborg og på rådhusene, det har alle da et ansvar for," siger Lars Løkke til Altinget.dk.

Benzin på et brændende bål
Det var VK-regeringen, der fastfrøs ejendomsværdiskatterne og indførte de afdragsfri lån i 2003. Det sidste skete dog også med støtte fra Socialdemokraterne og Radikale.

Man må bare konstatere, at der var damp under kedlerne, og at der blev truffet dispositioner på alle niveauer, som var præget af den stemning. Vi har jo ikke tvangsfodret folk med afdragsfri lån. I sidste ende er det jo den enkelte samfundsborger, der vælger at låne de penge. De kunne også have valgt at lade være.

V-formand Lars Løkke
Om finanskrisen og de afdragsfri lån

De afdragsfrie lån blev meget hurtigt populære, og i årene derefter gik dele af det danske boligmarked amok i nogle hidtil usete prisstigninger, der siden viste sig at være en prisboble. 

Nationalbanken trak linjerne op, da bankens økonomer i en kvartalsrapport fra 2011 konkluderede følgende:

"At boligboomet i sidste årti i høj grad var drevet af indførelsen af nye låneformer og i nogen grad af, at ejendomsværdiskatten blev fastfrosset i forbindelse med skattestoppet."

Flere økonomer har sammenlignet indførelsen af de afdragsfri lån med at hælde benzin på et brændende bål. I 2003 havde der i forvejen gennem næsten ti år været relativt store prisstigninger på det danske boligmarked.

Fortryder ikke afdragsfri lån
Men Lars Løkke fortryder ikke indførelsen af de afdragsfri lån. 

"Nej, det gør jeg egentlig ikke. Det handler også om, hvordan de afdragsfri lån er blevet forvaltet, og hvilken kreditvurdering der lå bag," siger Lars Løkke.

Men handler det ikke om, at når det gælder låntagning, så kan man ikke deponere ansvarligheden hos bankerne og forbrugerne, men at det er en politisk opgave?

"Der har sikkert været situationer med forkert kreditvurdering. Men helt ærligt, vi lever også i et samfund med et vist egetansvar. Hvis jeg har taget et afdragsfrit lån, der er for belastende for min økonomi, så kan jeg da ikke tørre ansvaret af på Christiansborg."

Men det blev jo et problem for hele landets økonomi. Fastfrysningen af ejendomsværdiskatten og indførelsen af de afdragsfri lån var med til at puste en boligboble op, som gjorde, at vi blev hårdere ramt af finanskrisen end eksempelvis Sverige og Tyskland?

"Jeg køber slet ikke det der. Det er da klart, at ting kan altid være bedre. Men dansk økonomi var i en enormt god grundform, da vi ramte finanskrisen. Det gjorde, at vi kunne føre en meget ekspansiv krisepolitik. Det kunne vi gøre, samtidig med at der grundlæggende har været en tillid til dansk økonomi, der har holdt renterne i ro. Så jeg abonnerer slet ikke på det der billede med, at vi var i elendig form, da krisen ramte os," siger Lars Løkke og uddyber:

Et kollektivt ansvar
"Det er ikke det samme som at sige, at der ikke var noget, der skulle være anderledes, for der er et kollektivt ansvar. Nogle siger, at finanspolitikken skulle være strammet op. Men så kan man pege fingre ad industrien, der gav for store lønstigninger eller ad borgmestrene, der ikke holdt deres budgetter," siger Lars Løkke.

Når det gælder den manglende opstramning af finanspolitikken i de gode år op til krisen, så giver Løkke primært den daværende opposition ansvaret.

"Vi kæmpede en hård kamp for at få kommunerne til at overholde økonomiaftalerne, og det gjorde vi op imod et skrigekor, der skreg om velfærdsmassakre, selvom der var en stor realvækst i de offentlige budgetter," siger Lars Løkke.

Vi kan ikke pakke folk ind i vat
Han konstaterer, at alle havde et medansvar for finanskrisen. Også den enkelte borger bærer et ansvar med sine økonomiske dispositioner, mener Løkke.

"Man må bare konstatere, at der var damp under kedlerne, og at der blev truffet dispositioner på alle niveauer, som var præget af den stemning. Vi har jo ikke tvangsfodret folk med afdragsfri lån. I sidste ende er det jo den enkelte samfundsborger, der vælger at låne de penge. De kunne også have valgt at lade være."

Men det gav jo nogle prisstigninger, som betød, at førstegangskøbere i dele af landet var tvunget til at tage afdragsfri lån, hvis de skulle have råd til at købe en bolig?

"Så skulle de måske lade være med at købe den bolig. Her må man anerkende, at det også handler om holdninger. Vi kan jo ikke leve i sådan et vatsamfund, hvor vi pakker alle ind. Vi kan ikke afskære alle mulige muligheder, fordi der er en latent risiko for, at du træffer et dårligt privatøkonomisk valg. Det kan vi i øvrigt slet ikke gøre i en global økonomi, hvor man kan krydse lån hen over landegrænser," siger Lars Løkke.

Læs stort interview med Lars Løkke Rasmussen i månedsmagasinet Altinget | Politik. Det digitale magasin koster 32 kroner og kan købes her.