Lokale venstrefolk vil stoppe Arne-besparelser på arbejdsløse unge
Det hænger ikke sammen, at regeringen vil have flere unge i arbejde og samtidig sparer på de indsatser, som skal sikre netop det, for at finde penge til den såkaldte Arne-pension. Det mener lokale Venstre-politikere, der advarer mod, at de unge bliver taberne.
Kim Rosenkilde
RedaktørDet er en stor fejl at spare på beskæftigelsesindsatsen rettet mod arbejdsløse unge.
Det mener fremtrædende Venstre-politikere i blandt andet Københavns og Halsnæs Kommune, der i sidste uge med samstemmende argumenter meldte sig ind i kampen for at stoppe besparelser på jobcentrenes indsatser over for unge arbejdsløse.
Besparelser som skal være med til at finansiere regeringens valgløfte om tidligere tilbagetrækning – den såkaldte Arne-pension.
Og torsdag sendte regeringen så et udksat til det lovforslag, der skal implemetere besparelserne i høring.
”Vi bliver bedt om at reducere indsatsen for de unge, og det vil vi ikke. Der er noget paradoksalt i, at de unge skal betale prisen for, at nogle ældre kan gå pension. Det vil vi ikke lade gå udover de unge,” siger Michael Thomsen, der er spidskandidat for Venstre i Halsnæs Kommune.
Han er derfor gået til budgetforhandlinger med et ønske om at få afsat de knap 700.000 kroner, det vurderes at ville koste at videreføre en uændret beskæftigelsesindsats mod gruppen af arbejdsløse unge på uddannelseshjælp.
Også i Københavns Kommune er Venstres beskæftigelses- og integrationsborgmester, Cecilia Lonning-Skovgaard, stor modstander af de forudsatte besparelser på indsatsen over for de unge, som før sommerferien blev aftalt af forligspartierne bag aftalen om tidlig tilbagetrækning (S, SF, EL, R og DF red.).
”Det er en gruppe, vi er rigtigt bekymret for. Og vi ved, at hvis vi ikke har fat i dem meget kontinuerligt, så smutter de fra os og falder fra,” siger Cecilia Lonning-Skovgaard.
Besparelser på jobcentre skal betale Arnes pension
Som led i Aftale om ret til tidlig pension (2020) er det aftalt, at nytænkningen af beskæftigelsesindsatsen samlet set skal tilvejebringe en besparelse på 300 mio. kr. i 2022, 750 mio. kr. 2023 og en årlig besparelse på 1,1 mia. kr. fra 2024 og frem inden for jobcentrenes samlede indsatsområde.
Før sommerferien indgik partierne bag aftalen en 'første delaftale' om at realisere de forudsatte besparelser. Aftalen skal frigøre besparelser på jobcentrene for 3t0 millioner kroner varigt, hvor af de 375 . Besparelserne udmøntes ved en reduktion af kommunernes bloktilskud.
Aftalen indebærer blandt andet,at kravene til aktivering af modtagere af uddannelseshjælp lempes. Konkret må der fra 1. januar 2022 være fire måneder mellem hvert tilbud, hvor der i dag højest må være fire uger mellem hvert tilbud.
Ifølge lovforslaget, der udmønter aftalen, vil det fører til besparelser for 380 millioner kroner, hvor af de 375 millioner kroner kommer fra de lempede krav til aktiveringe af unge på uddannelseshjælp.