Lykketoft: Forkert at Nyrup fyrede Carsten Koch

ANGER: Mogens Lykketoft beklager i dag, at Skattekommissionens nuværende formand Carsten Koch blev fyret af Nyrup som minister i 2000.
- Jeg var ked af, at han skulle ud af regeringen.
- Jeg var ked af, at han skulle ud af regeringen.
Niels Th. Dahl

Som formand for Skattekommssionen er tidligere S-minister Carsten Koch i dag på alle politiske læber. Han blev uden varsel eller begrundelse fyret af daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) som sundhedsminister i 2000.

I dag kommer daværende finans- og udenrigsminister Mogens Lykketoft (S) Carsten Koch til undsætning: Det var forkert at fyre ham, siger Lykketoft i et interview med Altinget | Christiansborg.

"Jeg er ked af, at han ikke holdt længere ud i det politiske liv. Jobbet som sundhedsminister kunne han have fået meget mere ud af - i virkeligheden kan man sige, at hans største problem var, at han var forud for sin tid med antirygekampagner og så videre. Derfor var jeg også ked af, at han skulle ud af regeringen," siger Mogens Lykketoft, der senere blev formand for Socialdemokraterne. 

Nyrup fyrede brat Carsten Koch fra Sundhedsministeriet i 2000 - en fyring, som Carsten Koch den dag i dag ikke har fået nogen begrundelse for.

Jeg er ked af, at han ikke holdt længere ud i det politiske liv. Jobbet som sundhedsminister kunne han have fået meget mere ud af.

Mogens Lykketoft (S)
Fhv. finansminister og formand for Socialdemokratiet

<img align="left" src="@nyimg=4410@" /><i>Carsten Koch anno 2009, da han i dag fremlagde Skattekommissionens forslag til reformer (foto: Hasse Ferrold).</i><p />

Altinget | Christiansborg tegner i anledning af udspillet fra Skattekommissionen et portræt af Carsten Koch. Det hedder bl.a.:

Kort før folketingsvalget i 1998 var en række af de socialdemokratiske ministre fra den tredje Nyrup-regering samlet til møde på Christiansborg. Blandt ministrene var også skatteministeren, der dengang hed Carsten Koch.

Meningsmålingerne forud for valget så dårlige ud, og mange forventede en snarlig borgerlig valgsejr. Også blandt ministrene var stemningen trykket. Men pludselig blev isen brudt, da én henvendte sig til skatteministeren:

"Hvad fanden, Carsten - du kan da være ligeglad. Du bliver jo nok siddende, selv om vi mister regeringsmagten."

Bemærkningen var ment i sjov, naturligvis. Men Carsten Koch var kendt for at have usædvanligt gode kontakter til sine politiske modstandere og at stå på usædvanlig god fod med den borgerlige opposition - noget, der var lidt af et særsyn i Nyrups regeringer.

Alligevel skulle det altså ende med, at Carsten Koch måtte forlade regeringen, selv om Nyrup fortsatte.

Dokumentation

CV Carsten Koch:

Født 27. april, 1945 (63 år)

Student 1964
Cand.polit. 1971
Kandidatstipendiat ved Økonomisk Institut, Københavns Universitet 1973-1975
Underviser samme sted 1975-1982

Økonom, senere direktør, i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 1982-1994

Skatteminister 1994-1998
Sundhedsminister 1998-2000
Medlem af Folketinget 1998-2000

Direktør i Danske Invest 2000-2008

Formand for Skattekommissionen 2008-2009

Direktør i Lønmodtagernes Dyrtidsfond fra 2009


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024