Målingerne siger: Blå blok, blå blok, blå blok

MÅLINGER: Selv om Socialdemokraterne og Helle Thorning-Schmidt (S) kan glæde sig over fremgang i mange typer målinger, viser samtlige målinger, at blå blok vinder. 

Foto: Christian Als/Scanpix
Anders JerkingCecilie Gormsen

I fodbold kan man glæde sig over fine driblinger, præcise afleveringer og megen boldbesiddelse. Men når kampen fløjtes af, er det målene, som tæller.

På tilsvarende vis kan Helle Thorning-Schmidt og Socialdemokraterne glæde sig over en række forskellige målinger. For eksempel: 

Thorning er mere populær end Løkke
Thorning er den mest populære partileder
Socialdemokraterne går frem
Og vælgerne mener, at Løkkes bilag er værre end Thornings løftebrud og så videre.

Men når valgkampen er forbi, er det antallet af mandater, som tæller, og her er der ikke meget at glæde sig over for rød blok. 

Det viser en gennemgang, som Altinget har lavet af de seneste meningsmålinger. I alle målinger fører blå blok komfortabelt. Se selv med herunder:

Voxmeter for Ritzau (3. maj)

Blå blok: 96
Rød blok: 79

Greens for Børsen (1. maj)

Blå blok: 90
Rød blok: 85

Megafon for TV 2 og Politiken (30. april)

Blå blok: 91
Rød blok: 88
(I denne måling er der modsat andre målinger taget højde for de nordatlantiske mandater i mandatfordelingen)

YouGov for MX (29. april)

Blå blok: 94
Rød blok: 81

Epinion for DR (23. april)

Blå blok: 93
Rød blok: 82 

Norstat for Altinget (14. april): 
Blå blok: 93  
Rød blok: 82

Gallup for Berlingske (9 april):

Blå blok: 91
Rød blok: 84 

Ser man tilbage på det seneste år, viser professor Risbjergs vægtede snit af meningsmålingerne, at blokkene nærmer sig hinanden, men at der stadig er stor forskel mellem rød og blå blok. 

Blå blok står således nu til 52,3 procent, mens rød blok i snittet får 47,3 procent af stemmerne. Men forskellen er større, hvis man ser bort fra de 1,5 procent* af stemmerne, som Alternativet står til. De stemmer vil være spildt for rød blok, hvis Uffe Elbæks tropper ikke når over spærregrænsen på 2 procent.

Blå blok er V, K, LA, DF og KD, mens rød blok er S, R, SF, EL og ALT. Vejet gennemsnit af meningsmålinger fra Epinion/DR, Gallup/Berlingske, Greens/Børsen, Norstat/Altinget, Wilke/Jyllands-Posten, Voxmeter/Ritzau og YouGov/MetroXpress. Manglende meningsmålinger er fremskrevet med tendensen i de øvrige.

 * Rettet 3. maj kl. 13.35. I den tidligere udgave fremgik det, at Alternativet stod til 1,8 procent af stemmerne. Det var det vægtede gennemsnit fra marts, og det er nu rettet til 1,5 procent, som Alternativet står til i april-snittet.

Dokumentation

Om Risbjergs snit

Professor og valgforsker Søren Risbjerg Thomsen fra Aarhus Universitet laver hver måned et kvalitetsvægtet gennemsnit af meningsmålingerne for Altinget.

Vejet gennemsnit af meningsmålinger fra Epinion/DR, Gallup/Berlingske, Greens/Børsen, Norstat/Altinget, Wilke/Jyllands-Posten, Voxmeter/Ritzau og YouGov/MetroXpress. Manglende meningsmålinger er fremskrevet med tendensen i de øvrige. Erfaringsmæssigt er gennemsnittet mere stabilt end de enkelte målinger, samtidig med at det op til valget ligger lige så tæt på det endelige resultat som de bedste meningsmålinger.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion










0:000:00