Magtkamp efter Tysklands valg: De rødgrønne kan mest troværdigt hævde sejr, men er det nok?

BRUXELLES: Noget tyder på, at Tysklands afgående borgerlige kansler var populær blandt mange traditionelt socialdemokratiske vælgere – og at Angela Merkel tager dem med sig ud ad døren igen, når hun går af efter 16 år ved magten.

Da røgen mandag lettede efter weekendens valg til Forbundsdagen, viste de foreløbige stemmeopgørelser, at op mod 1,4 millioner vælgere var gået fra konservative CDU-CSU til socialdemokraterne i SPD. Samtidig var omkring 800.000 stemmer vandret fra CDU-CSU til De Grønne.

Intet parti er kommet ud af dette valg med et klart mandat til at danne regering, hverken os eller SPD.

Armin Laschet
Konservativ partiformand og kanslerkandidat for CDU-CSU

Samlet set altså en vælgervandring på omkring 2,2 millioner stemmer fra centrumhøjre til centrumvenstre. Vælgere, der ved tidligere valg havde stemt på Merkels person, snarere end på de konservative kristendemokrater.

Dette markante ryk til venstre kan blive et vigtigt argument for SPD’s kanslerkandidat, Olaf Scholz, når han i de kommende uger forsøger at danne regering og blive Tysklands næste forbundskansler.

Allerede på valgaftenen skyndte kandidaten for CDU-CSU, Armin Laschet, sig også at gøre krav på regeringsmagten, fordi de konservative og socialdemokraterne ligger på næsten samme andel af stemmerne efter valget. Han har argumenter.

Sandt er det da, at SPD’s forspring med 25,7 procent mod CDU-CSU’s 24,1 procent er så snævert, at det ikke i sig selv ophæver Olaf Scholz til at være den eneste rigtige kansler.

Det er også korrekt, at de konservative vil kunne skabe et flertal sammen med De Grønne og det liberale parti FDP; ganske som SPD tydeligvis går efter at gøre. Sagt på en anden måde: Det er muligt at lave to forskellige trepartisregeringer med De Grønne og FDP som juniorpartnere – den ene med socialdemokratisk kansler, den anden med en konservativ kansler.