Mand spyttede mod Pia Kjærsgaard

FOLKEMØDE: En mand har torsdag spyttet mod Folketingets formand, Pia Kjærsgaard, på Folkemødet.

Folketingets formand Pia Kjærsgaard sidder ved Dansk Folkepartis telt på Folkemødet. Tidligere på dagen spyttede en mand efter hende.
Folketingets formand Pia Kjærsgaard sidder ved Dansk Folkepartis telt på Folkemødet. Tidligere på dagen spyttede en mand efter hende.Foto: Mathias Løvgreen Bojesen/Scanpix
Cecilie Gormsen

ALLINGE: På Folkemødets første dag blev der spyttet mod Folketingets formand, Pia Kjærsgaard (DF). 

Det skete torsdag eftermiddag, og ifølge Bornholms Politi var det en mand, som spyttede i retning mod Pia Kjærsgaard, og han forsvandt efterfølgende fra stedet.

Politiet begyndte straks at lede efter den formodede gerningsmand, og 39 minutter efter spytteriet – klokken 16.12 – kunne politiet anholde en mistænkt gerningsmand. Det viste sig dog at være den forkerte, og efter en afhøring blev han løsladt igen.

Politiet fortsætter nu eftersøgningen af gerningsmanden.

Episoden sker bare to dage efter, at tidligere justitsminister og nuværende socialdemokratisk erhvervsordfører Morten Bødskov blev slået ned til et EM-arrangement på Islands Brygge. 

Pia Kjærsgaard fortæller til TV 2, at spytklatten var en bevidst handling, og at hun føler sig krænket. Hun vil dog ikke udtale sig yderligere, da det nu er en politisag.

---

Artikel opdateret klokken 22.38: Den anholdte er igen blevet løsladt, da han viste sig at være uskyldig. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Pia Kjærsgaard

MF (DF), fhv. formand for Folketinget, fhv. partiformand, DF
kontor (Købmandsskolen København, 1965)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024