Martin Henriksen: Nye Borgerlige skal igen være et rebelsk parti
Der er kommet ro på i Nye Borgerliges bagland efter flere måneder i rampelyset, og nu åbner formanden op for en ny strategi, der skal få partiet tilbage til dets oprindelse.
Frida Flinch
JournalistNye Borgerlige vil igen være det parti, der tør gå til kanten og stille de spørgsmål, som ingen andre tør stille.
Det er den nye formands, Martin Henriksen, klare vision for partiet.
"Noget af det, som jeg gik til valg på som formandskandidat i Nye Borgerlige, var at trække partiet tilbage til det, som det var oprindeligt. Mange kaldte det et rebelsk parti," lyder det fra den nye formand.
For da den tidligere formand Pernille Vermund i januar erklærede partiet for dødt, var det ikke det oprindelige parti, hun prøvede at lægge i graven, mener Martin Henriksen.
Den tidligere ledelse begik nemlig, ifølge ham, en række fejl, der ændrede partiet fra at være et rebelsk parti til at blive et systemparti.
"Det var en klar fejl, da man valgte at indgå i en finanslovsaftale med Socialdemokratiet. Den skulle ikke være indgået. Og så rakte den tidligere politiske ledelse også hånden ud til Radikale i forbindelse med et muligt regeringssamarbejde," fortæller han.
Martin Henriksen understreger, at det ikke kommer til at ske med ham som formand.
Vil gentænke demokratiet
For Martin Henriksen vil det rebelske komme til udtryk ved, at partiet tør at gå op imod det etablerede system.
Helt konkret ønsker partiet at oprette "demokratikommissioner".
Hvis det er tilfældet, så ville det være endnu et søm i ligkisten til det etablerede politiske system.
Martin Henriksen (NB)
Partiformand
Kommissionerne skal bestå af almindelige danskere, der skal diskutere sig frem til, hvordan samfundet skal indrettes.
"Og så skal de aflevere deres anbefalinger til regeringen og Folketinget, og så må vi se, hvad der sker med det," forklarer han.
Frygter du ikke, at I lover borgerne indflydelse, men i praksis vil der ikke ske en ændring?
"Hvis det er tilfældet, så ville det være endnu et søm i ligkisten til det etablerede politiske system. Det ville meget tydeligt demonstrere, at den mistanke, som en del danskere har, ikke bare er en mistanke, men at det er realiteten. Nemlig, at de er ligeglade med, hvad der rører sig ude i befolkningen," svarer han.
Træt af homoer?
En af måderne Martin Henriksen vil vise vælgerne, at Nye Borgerlige er blevet rebelske igen, er gennem de sociale medier.
Det kunne partiets Instagram følgere opleve, da Nye Borgerlige i starten af juli postede en video, hvor der stod: "Træt af homoer og ligestilling? Så meld dig ind i Nye Borgerlige".
Videoen fik flere hundrede kommentarer med en blanding af opbakning og forargelse.
Martin Henriksen har efterfølgende været ude og sige til BT, at det var for at lave sjov med en video fra Dansk Folkeparti, og at den skulle ses "med et glimt i øjet".
Den form for "kant" på de sociale medier er ifølge Martin Henriksen en del af en fremadrettet strategi om at være mere rebelske.
"Men det er jo ikke, fordi vi har planer om at komme med sådan en video hver uge. Vi er et sted, hvor vi prøver forskellige ting af," lyder det fra ham.
Opslaget skulle også ses med en vis form for humor, fortæller han. Og netop humoren skal være en del af Nye Borgerliges dna.
"Nu har jeg jo altid lært af alle de spindoktorer og pressechefer, jeg har været i nærheden af, at humor i politik er livsfarligt. Men det er jo ikke altid, at jeg lytter til gode og velmenende råd."
MH: Vi vil i Folketinget
Den nye strategi, der skal føre Nye Borgerlige tilbage til dens oprindelse, er også en måde at få flere vælgere tilbage til partiet.
Mens jeg har været politisk aktiv, har jeg altid fået at vide, at det jeg havde gang i, ikke kunne lade sig gøre.
Martin Henriksen (NB)
Partiformand
For efter Pernille Vermund i februar anbefalede at nedlægge Nye Borgerlige, forlod alle tre folketingsmedlemmer partiet, og de stod dermed uden folketingsmedlemmer.
Nu må Nye Borgerlige på ny kæmpe for at få vælgererklæringer nok til at blive opstillingsberettiget. I skrivende stund har partiet 869 vælgererklæringer, men for at blive opstillingsberettiget, skal de i alt indsamle 20.195 vælgererklæringer.
Men det er stadig partiets mål at komme i Folketinget igen, understreger Martin Henriksen.
Er det overhovedet realistisk for jer at komme ind?
"Mens jeg har været politisk aktiv, har jeg altid fået at vide, at det jeg havde gang i, ikke kunne lade sig gøre. Men nogle gange tager det umulige bare lidt længere tid. Ret ofte er det de svære kampe, der er værd at kæmpe," siger partiformanden.
Altinget har forholdt Pernille Vermund kritikken, men hun har ikke har nogen kommentar.