Debat

Med Realdania på arbejde: Som filantropisk forening kan vi være dem med lidt mere risikovillige og tålmodige penge

Realdanias bestyrelse har senest stået over for et dilemma om Nyborg Slot. Vi valgte at være tålmodige og lærte, at en filantropisk forening som vores ofte godt kan tåle at afvente og se, hvad der sker med et projekt, skriver formand Lars Krarup.

Dilemmaet i sagen om&nbsp;Nyborg Slot&nbsp;var, om vi skulle blive i projektet, selvom det på det tidspunkt var usikkert, hvor projektet ville ende, skriver&nbsp;Lars Krarup.<br>
Dilemmaet i sagen om Nyborg Slot var, om vi skulle blive i projektet, selvom det på det tidspunkt var usikkert, hvor projektet ville ende, skriver Lars Krarup.
Foto: Realdania
Lars Krarup
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Bestyrelsens fornemste opgave er at udstikke de langsigtede strategiske linjer for Realdanias direktion og arbejdet i foreningen.

Vi har de seneste år arbejdet på at skabe endnu mere rum til disse drøftelser ved at gøre vores møder mere effektive og skelne mellem mere 'almindelige' dagsordenspunkter, der kan klares hurtigt på baggrund af skriftligt materiale eller sagspræsentationer på video, og længere fremadrettede temadrøftelser og fælles læring. 

Realdanias bestyrelse mødes normalt otte gange om året – syv gange til ordinære møder og én gang som revisionskomité for at behandle årsrapporten.

Debatserie

Med fondene på arbejde 

De danske fonde uddeler hvert år tusindvis af bevillinger. Men hvordan ser arbejdet i en fond ud? 

I serien tager Altinget Fonde læserne med ind i fondenes maskinrum og beder dem svare på:

  • Fortæl kort om bestyrelsens måde at arbejde på – hvor ofte mødes i og under hvilke former?
  • Kan I nævne en konkret udfordring, I har brugt tid på at diskutere og løse?
  • Hvad var det nye eller udfordrende i situationen?
  • Hvordan kom I videre?
  • Hvad er jeres læring, som I vil dele med andre fonde? 

Om Altingets debatserier  

Altingets temadebatter sætter spot på et aktuelt nicheemne. Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes egen holdning.

Hvis du vil deltage i debatten, er du velkommen til at skrive til Sophie Bavnhøj.

Fokus er på de strategiske linjer, større filantropiske bevillinger og forhold omkring økonomi, foreningen, investering og governance.

Udover revisionskomitéen har bestyrelsen også nedsat en nominerings- samt en investeringskomité til at gå i dybden med relevante forhold inden for disse felter.

Møderne varer normalt fra klokken ni til 15, og så har vi et årligt bestyrelsesseminar over nogle dage, hvor vi tager rundt i Danmark og besøger projekter, vi har støttet. Endvidere mødes vi to gange årligt med vores repræsentantskab, som er foreningens øverste myndighed.

Bestyrelsen handler i fællesskab

Ud over at lægge vægt på god governance og andre formalia omkring bestyrelsesarbejdet, har vi også besluttet nogle principper for vores samarbejde.

Vi lægger blandt andet vægt på at være engagerede og nysgerrige, lyttende, spille hinanden gode, håndtere dilemmaer åbent og finde løsninger sammen.

Gennem det seneste år har vi brugt meget tid på det strategiske. Vi har kigget langt frem og nyudviklet bestyrelsens overliggende strategidokument, der tjener som et grundlag for vores samlede virke.

Vi har med et tiårs perspektiv talt om visioner for foreningen i en tid, hvor fremtiden på en række punkter er uforudsigelig. Vi ønsker både på det overordnede niveau og med vores tre strategier for filantropi, investering og vores forening at være rustet til denne fremtid. 

Lige nu er vi i gang med at udarbejde vores filantropistrategi for 2025 til 2031, og vi har haft flere meget grundige snakke i bestyrelsen. Vores fokus er at skabe nogle strategiske rammer for direktionen, der sikrer robusthed og agilitet i hele perioden. Her oplever jeg det værdifulde i de mange forskellige kompetencer i bestyrelsen.

Vores fokus er at skabe nogle strategiske rammer for direktionen, der sikrer robusthed og agilitet.

Lars Krarup
Formand, Realdania

Når større projekter ikke går som ventet

Altinget beder mig også om at beskrive en konkret udfordring – og det er bestemt en god måde at dele erfaringer på. Det er også vigtigt at dele viden og erfaringer, når ting er svære.

Enkeltstående projekter, som trækker ud eller ikke går som ventet, er også på vores dagsorden af og til. Den slags sker en gang imellem, når man støtter komplekse byggeprojekter. Sådan en sag har Nyborg Slot været.

Med både en restaurering og en nybygget formidlingsbygning er målet at revitalisere slottet og den del af Danmarkshistorien, som man kan opleve der.

Selvom der var brugt meget tid på at skabe det helt rigtige projekt, og mange eksperter havde været inde over, måtte projektet sættes på pause i slutningen af 2020. Det skete efter en afgørelse fra et klagenævn vedrørende byggeriet af den nye formidlingsfløj. 

Dilemmaet var, om vi skulle blive i projektet, selvom det på det tidspunkt var usikkert, hvor det ville ende. Udfordringen var, at det kunne have alvorlige konsekvenser, hvis vi trak vores bevilling. For så længe den nye formidlingsbygning ikke er opført, er der ikke adgang for publikum til det meget fint restaurerede kongeslot. Det vejede tungt for os.

Men det er klart, at med en periode på mere end tre år med uvished omkring projektet, var det en drøftelse, hvor længe vi kunne have en bevilling afsat. Vi valgte dog at være risikovillige og tålmodige – at blive i projektet og afvente de politiske beslutninger, i forhold til hvad der skulle ske.

Det var vigtigt for os, at det var bygningsejeren – altså staten – der måtte beslutte dette. At vi havde respekt for, at stat og regering skulle have tid til at finde deres videre vej i og med projektet. Det var ikke noget, vi som filantropisk forening ville blande os i. 

Den tilgang kom vi ret hurtigt frem til var den rigtige for os – i hvert fald i en periode.

Bygninger skal både beskyttes og benyttes

Der har fra begyndelsen været stor opbakning i bestyrelsen til projektet. Slottet er et vigtigt vidnesbyrd fra Danmarkshistorien, og det skal projektet bidrage til at formidle til både lokale og besøgende.

Sådan nogle som os kan ofte godt tåle at afvente og se, hvad der sker med et projekt.

Lars Krarup
Formand, Realdania

Det er et godt og gennemarbejdet projekt, som – når det står færdigt – vil være til gavn for mange mennesker.

Realdanias tilgang til historiske og bevaringsværdige bygninger er, at vi både skal beskytte og benytte.

Vores mål er at bevare bygningerne, men samtidig sikre, at der fortsat er liv og aktivitet i dem. 

Jeg synes, at læringen i dag, hvor projektet er i gang igen, er, at vi som filantropisk forening skal huske at bruge de muligheder, vi har, for at være dem med de lidt mere risikovillige og tålmodige penge. 

Sådan nogle som os kan ofte godt tåle at afvente og se, hvad der sker med et projekt. Og det hele er jo landet godt. Nu ser vi frem til et godt samarbejde med staten, kommunen, slottet og vores kolleger i A.P. Møller Fonden om den sidste del af projektet.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Krarup

Formand, Realdania, formand, Team Danmark
Slagter (1991)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024