Mens vi taler om at redde klimaet, er naturen på randen af kollaps

Det er ikke småting, som verdens lande skal forsøge at løse, når de i denne uge mødes for at lande en historisk og ambitiøs aftale om at beskytte klodens natur.

I yderste konsekvens skal aftalen sikre, at naturens tilbagegang ikke bliver så massiv, at økosystemer kollapser rundtom i verden.

En række rapporter har nemlig tegnet et yderst dystert billede af, at dyr og planter i alle dele af verden er blevet mere og mere udfordret. Og biodiversitetskrisen er da også noget, som verdens medier ofte beretter om. Det handler om unikke koralrev, der er ved at gå til grunde. Om sommerfugle, bier og fugle, som der bliver færre og færre af.

I 2019 gjorde FN’s biodiversitetspanel IPBES status og slog fast, at udfordringen er massiv. At intet mindre end én million dyre- og plantearter er truet af udryddelse.

Det er ikke nyt, at arter uddør. Sådan har det altid været. Men de seneste årtier er det gået alt, alt for stærkt.

Det sker i så højt tempo, at verdens førende forskere betegner situationen som den sjette masseuddøen i klodens historie. Den femte og seneste masseuddøen var for 65 millioner år siden. Dengang var det et nedslag fra en kæmpe asteroide og en global kæde af vulkanudbrud, som fik jordens klima til at ændre sig markant.

Dinosaurerne uddøde sammen med 75 procent af alle arter. Det helt centrale problem ved den sjette masseuddøen er, at det denne gang er mennesket, der forårsager ulykken.

Det er på det foruroligende bagtæppe, at verdens ledere mødes i Montreal i midten af december for at blive enige om nye globale naturmål. Det er det 15. topmøde – COP15 – i regi af FN’s Biodiversitetskonvention, der så dagens lys helt tilbage i 1992.

Uden politisk lederskab tror jeg ikke, vi får den gamechanger, som den her aftale skal være.

Lea Wermelin (S)
Fungerende miljøminister