%20translate(1319%20275)%20translate(42%201)'/%3e%3c/g%3e%3c/g%3e%3c/g%3e%3c/g%3e%3c/svg%3e)
Topfolk taler dunder under biodiversitetstopmøde: ”Vi fører krig mod naturen”
Canadas premierminister og FN’s generalsekretær lagde ikke skjul på biodiversitetskrisens alvor, da de talte ved åbningen af biodiversitetstopmødet i Montreal. ”I sidste ende begår vi indirekte selvmord,” lød det blandt andet.
Hjalte T. H. Kragesteen
Journalist og redaktørVerden står i en meget alvorlig situation, og der er brug for modig og effektfuld handling.
Den melding kom fra både FN’s generalsekretær António Guterres og Canadas premierminister Justin Trudeau, da de tirsdag aften talte ved den officielle åbning af FN’s naturtopmøde i Montreal.
”Vi fører krig mod naturen. Og topmødet handler om den presserende opgave at skabe fred, ” sagde António Guterres.
Justin Trudeau var også højt op på den retorisk klinge.
”Naturen er en del af dem, vi er. Og vi er her i dag ved COP15 for at sikre, at det forbliver en del en dem, vi vil være i de næste generationer. Men naturen er truet. Faktisk er naturen under angreb,” sagde han.
Meldingerne kommer som startskud til årets biodiversitetstopmøde – COP15 – hvor verdens lande forsøger at lande en ny global aftale, der skal sikre, at naturens tilbagegang er vendt til fremgang senest i 2030. Forhandlingerne tager udgangspunkt i 22 målsætninger, som der ifølge flere iagttagere er lang vej til enighed om.
I sidste ende begår vi indirekte selvmord.
António Guterres
Generalsekretær, FN
Og netop den uenighed adresserede Canadas premierminister.
”Der er meget uenighed mellem regeringer. Men hvis vi som verden ikke kan enes om noget så fundamentalt som at beskytte naturen, så er alt andet lige gyldigt,” sagde Justin Trudeau.
- FN’s Biodiversitetskonvention blev underskrevet i 1992 af 150 af verdens lande. Målet er at standse tabet af biodiversitet, som er en global udfordring.
- I Canada mødes verdens lande fra 7. til 19. december til COP15 for at enes om nye globale naturmål frem mod 2030, der skal afløse de nuværende, der blev aftalt i Japan i 2010.
- Topmødet skulle egentlig være afholdt i efteråret 2020 i Kina, men er blevet udskudt af flere omgange på grund af coronakrisen. Den 12. juli 2021 præsenterede sekretariatet bag FN’s
- Biodiversitetskonvention et førsteudkast til en global aftale. I marts 2022 mødtes verdens lande til indledende forhandlinger i Genève.
Fem store lande i fokus
Han fremhævede et helt centralt mål, som lige nu indgår i forhandlingerne. Nemlig målet om at sikre 30 procent beskyttelse af al land og vand på kloden.
”I 2030 skal vi have stoppet og vendt tabet af biodiversitet. Og et afgørende element er, at vi beskytter 30 procent af verdens land og vand,” sagde Justin Trudeau.
Han udpegede fem store lande som helt afgørende for et godt resultat: Rusland, Kina, Brasilien, USA og Canada.
”Vi har over 50 procent af alle verdens skove. Canada har verdens længste kystlinje. Rusland har det største skovområde i verden. Og verdens største vådområde – Pantanal – ligger primært i Brasilien. Det er et stort ansvar for store lande,” sagde Justin Trudeau og fortsatte:
”Der er ingen tvivl om, at der sker fremskridt. Men i ingen af verdens fem største lande er både 30 procent af land og vand beskyttet. I 2030 skal vi alle være nået dertil.”
Begår indirekte selvmord
António Guterres pegede ikke kun på behovet for mere arealbeskyttelse. Han talte om, at både land, vand og luften er forurenet med kemikalier og pesticider eller er ved at blive ”kvalt i plastik”.
”I dag er en tredjedel af al land på jorden er ødelagt, hvilket gør det sværere at skaffe føde til en stigende befolkning. Planter, pattedyr, fugle, krybdyr, padder, fisk og hvirvelløse dyr er alle i risiko. En million arter balancerer på kanten,” sagde António Guterres.
Men naturens tilbagegang vil også skabe kæmpestore problemer for os selv, lød det.
”Tabet af biodiversitet kommer med en stor en menneskelig omkostning. Det vil føre til tabte jobs, sult, sygdom og død. Det er omkostninger, vi måler i årlige tab af billioner af dollars i 2030, som sker på grund af ødelagte økosystemer,” sagde António Guterres.
Han kritiserede multinationale virksomheder for at fylde deres lommer med penge, mens de tømmer verden for naturressourcer.
”Med vores bundløse appetit på økonomisk vækst, er menneskeheden blevet et masseudryddelsesvåben. Vi behandler naturen som et toilet. Og i sidste ende begår vi indirekte selvmord,” António Guterres.
Sender appel til alle lande
Han sluttede af med at appellere til alle verdens lande om at levere på tre punkter.
For det første skal der laves ”modige handlingsplaner” på tværs af alle ministerier. For det andet skal der laves planer, som sikrer oprindelige folks rettigheder. Og for de tredje skal landene forpligte sig til at finde de penge, der er nødvendige til indsatser i de fattigste lande.
Canadas premierminister kunne i den forbindelse berette, at han er klar med en pose penge.
”Canada lover ekstra 350 millioner dollars til at finansiere biodiversitet internationalt,” sagde Justin Trudeau.
Det var en melding, som blev mødt med klapsalver i salen.
Topmødet gik formelt i gang onsdag den 7. og løber frem til 19. december.
'%3e%3cpath%20d='M174.5%205.49985C138.877%20-19.5379%20106.875%2013.5814%2091.8511%2029.6115C65.0748%2058.1778%2099.1498%2080.3465%20117.152%2037.3094C135.153%20-5.72759%2022.8866%200.0578454%2015.1662%2097.217'%20stroke='%23EA1718'%20stroke-width='3'%20stroke-linecap='round'%20stroke-linejoin='round'/%3e%3cpath%20d='M3.65346%2080.8587L15.109%2097.3301L29.6131%2086.6665'%20stroke='%23EA1718'%20stroke-width='3'%20stroke-linecap='round'%20stroke-linejoin='round'/%3e%3c/g%3e%3cdefs%3e%3cclipPath%20id='clip0_627_569'%3e%3crect%20width='163.796'%20height='107.816'%20fill='white'%20transform='matrix(-0.999973%20-0.00733143%20-0.00733143%200.999973%20164.582%201.24609)'/%3e%3c/clipPath%3e%3c/defs%3e%3c/svg%3e)
Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
António Guterres
Embedsværk
