Debat

Merete Riisager: Frie skoler er en vigtig del af dansk skoletradition

DEBAT: Vi styrker ikke folkeskolen ved at straffe de frie skoler. Derfor prioriterer regeringen frit skolevalg og forskellighed i grundskolen – med både folkeskoler og frie grundskoler, skriver undervisningsminister Merete Riisager (LA).  

Grundskolen er ikke et luksusgode og skal heller ikke være det, mener undervisningsminister Merete Riisager (LA).<br>
Grundskolen er ikke et luksusgode og skal heller ikke være det, mener undervisningsminister Merete Riisager (LA).
Foto: Pressefoto/Liberal Alliance
Maria Bierbaum Oehlenschläger
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Merete Riisager
Undervisningsminister (LA)

Vi har en bred palet af grundskoler i Danmark. Skoler, der med hver deres særpræg henvender sig til forskellige børn og familier.

I Danmark har vi i mere end 100 år holdt fast i vores grundlovssikrede ret til, at enhver borger har frihed til selv at kunne oprette og vælge en skole ud fra egne idéer og idealer. Det skal vi være stolte af.

Der er frit skolevalg, og om det er folkeskolen eller en fri grundskole, børnene skal gå i, er op til forældrene. Det er dem, der kender deres børn bedst, og det er forældrenes ansvar at træffe det valg på deres børns vegne.

De, der ønsker en fri grundskole – fordi den ligger tættere på dér, hvor de bor, fordi skolen har et særligt pædagogisk eller værdimæssigt fokus, eller fordi skolen er lille og overskuelig – skal kunne vælge det.

Merete Riisager, undervisningsminister (LA)

Valget skal være åbent, så familier med forskellig baggrund og økonomi kan tilvælge en fri grundskole, hvis det er det, de ønsker.

Tilskud sikrer frit valg
Grundskolen er ikke et luksusgode og skal heller ikke være det. Det kan reelt fratage forældre muligheden for at træffe et valg, hvis de statslige tilskud til de frie grundskoler sættes ned, som det tidligere er sket.

Venstre-regeringen har med støtte fra LA de seneste år fået tilskuddet tilbage på niveauet inden 2011, og det er positivt.

De, der ønsker en fri grundskole – fordi den ligger tættere på dér, hvor de bor, fordi skolen har et særligt pædagogisk eller værdimæssigt fokus, eller fordi skolen er lille og overskuelig – skal kunne vælge det. Det gælder også for forældre til børn med særlige behov.

Med et mangfoldigt uddannelsessystem følger også en forpligtelse over for børn med særlige behov. Et yderligere løft til de frie skoler skal derfor være med til at sikre, at de frie skoler også har ressourcerne til at tilbyde netop disse elever en god skolegang.

Ikke på bekostning af folkeskolen
Der er jævnligt kritik af den øgede støtte til de frie grundskoler, og at det skulle ske på bekostning af vores folkeskoler. Her må jeg bare sige, at jeg er meget optaget af, at vi har gode folkeskoler.

Men vi styrker ikke folkeskolen ved at straffe de frie skoler. Og uanset, at niveauet nu er tilbage på det gamle niveau, så gives der fortsat 25 procent færre skattekroner til et barn i en fri grundskole end til et barn i folkeskolen i gennemsnit. De frie skoler tager ikke noget fra folkeskolen.

Vi har brug for forskellige skoler, fordi mennesker er forskellige. Forskellighed åbner også for muligheden for at blive inspireret af hinanden.

Der er for eksempel brug for, at elever, lærere, pædagoger, skoleledelse og forældre på folkeskolerne får mere indflydelse på at drive skolen, så det i højere grad bliver deres skole.

Mere indflydelse til skolebestyrelser
Med et nyt lovforslag lægger vi op til at sikre skolebestyrelserne mere indflydelse på skolens skemaer ved at give dem mulighed for at udtale sig om skoleskemaerne forud for skoleårets begyndelse.

Det er et vigtigt skridt på vejen til, at forældre får større indflydelse på deres børns folkeskole. Både frie grundskoler og folkeskoler skal være folkets skole. Skolen må ikke blive systemets skole.

Værdien i de frie grundskoler er den pædagogiske og indholdsmæssige frihed. Det giver de frie grundskoler et bevægelsesrum til at styre deres skole i en bestemt retning eller prioritere en særlig pædagogisk eller idémæssig tilgang - samtidig med at de skal stå mål med folkeskolen.

Folkets skole
Nogle gange er erfaringerne gode, og så kan andre – både andre frie grundskoler, folkeskoler og os politikere – drage nytte af dem. Andre gange går det den forkerte vej, og så vil konsekvensen ofte være, at skolen er nødt til at ændre retning eller måske helt lukke.

Lige meget hvad, er erfaringerne med til at gøre os alle klogere.

Vi skal holde fast i vores mangfoldige uddannelsessystem, hvor der gøres plads til mennesker, der vil noget med skolen. Det kræver, at vi værner om vores tradition med frit skolevalg og forskellighed i grundskolen.

Og derfor prioriterer regeringen både folkeskoler og frie grundskoler. De er folkets skole. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Merete Riisager

Forfatter, foredragsholder, fhv. undervisningsminister (LA), fhv. direktør, Dansk Svømmeunion
cand.mag.pæd. (Københavns Uni. 2003)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024