Messerschmidt genopstiller til Europa-Parlamentet

EP: Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt tager en periode mere i Europa-Parlamentet som partiets spidskandidat. Han går til valg på kontrol med EU's forbrug og på dansk grænsekontrol.
Dansk Folkeparti 'breakede' torsdag på Folkemødet nyheden om, at Morten Messerschmidt bliver partiets spidskandidat til Europa-Parlamentet næste år. Fra venstre partiformand Kristian Thulesen Dahl, MEP Morten Messerschmidt og DF-pressechef Søren Søndergaard.
Dansk Folkeparti 'breakede' torsdag på Folkemødet nyheden om, at Morten Messerschmidt bliver partiets spidskandidat til Europa-Parlamentet næste år. Fra venstre partiformand Kristian Thulesen Dahl, MEP Morten Messerschmidt og DF-pressechef Søren Søndergaard.Foto: Oskar Herrik Nielsen/Altinget.dk
Morten Øyen
Morten Messerschmidt bliver Dansk Folkepartis spidskandiat til næste års europaparlamentsvalg. Det bekræftede han fredag ved et pressemøde på Bornholm under Folkemødet. Her lancerede partiet dets kommende kampagne "Det sejler for EU. Vi sejler for Danmark."

Kampagnen skydes i gang, samme dag som det er kommet frem, at Dansk Folkeparti er ude af forhandlingerne om en ny europaaftale.

På en video på Morten Messerschmidts facebookside har han præsenteret, hvad han vil gå til valg på.

"Jeg vil stadig kæmpe imod EU's vanvittige frås med pengene. Kæmpe for, at Danmark kan få sin grænsekontrol. Og jeg vil kæmpe for, at danskerne får et højere kendskab til, hvad der foregår i Bruxelles," siger Morten Messerschmidt i videoen.

Heri fortæller han desuden, at han anser det næste valg som det "vigtigste nogensinde". Han forudser, at det kommer til at handle om dansk selvstændighed, og han foreslår, at Danmark vælger at følge den britiske premierminister David Camerons ide om et mere "fleksibelt" EU.

Fakta
Morten Messerschmidt er uddannet cand.jur. fra Københavns Universitet og har været medlem af Dansk Folkeparti siden 1997. I 2005 blev han valgt til Folketinget. I 2009 blev han valgt til Europa-Parlamentet. 

"Jeg ønsker, at Danmark får suverænitet taget tilbage fra Bruxelles," siger Morten Messerschmidt.

Messerschmidt fik ved det seneste valg i 2009 284.500 personlige stemmer. Det gjorde ham til den næststørste danske stemmesluger ved et europaparlamentsvalg gennem tiderne.

Jeg ønsker, at Danmark får suverænitet taget tilbage fra Bruxelles.

Morten Messerschmidt (DF)
Spidskandidat til Europa-Parlamentet

Kort inde i valgperioden luftede han dog tanken om at vende tilbage til Folketinget.

"Jeg er optaget af at passe mit arbejde i denne valgperiode, men det indgår ikke i mine aktuelle planer at genopstille til Europa-Parlamentet. Jeg vil gerne vende tilbage til dansk politik og vil bestemt ikke afvise at stille op til Folketinget igen," sagde Morten Messerschmidt til Altinget.dk tilbage i 2010.

Europa-Parlamentsvalget vil blive afholdt søndag den 25. maj 2014.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Morten Messerschmidt

Partiformand (DF), MF
cand.jur. (Københavns Uni. 2009)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024