Michael Kristiansen rykker til Odsherred
Journalist og politisk kommentator Michael Kristiansen er udnævnt som ny bestyrelsesformand for Geopark Odsherred. Han udgør det nye formandskab i samarbejde med borgmester Thomas Adelskov, som er geoparkens nye næstformand.
Camilla Kamstrup
RedaktionsassistentMichael Kristiansen er efter at have siddet i bestyrelsen for Geopark Odsherred siden 2013 nu udnævnt som geoparkens nye bestyrelsesformand.
Det skriver Geopark Odsherred i en pressemeddelelse.
Mikael Kristiansen er partner og ejer af kommunikationsbureauet Kristiansen+Partners og har derudover medvirket i de politiske magasiner Tirsdagsanalysen og Mogensen & Kristiansen på TV2 News.
Michael Kristiansen udtaler:
”Geopark Odsherred er Danmarks eneste UNESCO godkendte geopark, og det skyldes et mangeårigt målrettet lokalt arbejde. Det er vigtigt for mig at bygge videre på dette imponerende arbejde, og jeg vil så tilføre et stærkt fokus på kommunikation og prioritering af de mange projekter,” udtaler den nye bestyrelsesformand i pressemeddelelsen.
Borgmester i Odsherred Thomas Adelskov er bestyrelsens nye næstformand.