Om  
Leif Lønsmann
Uffe Ellemann-Jensen
Lotte Heise

Mindeord: Fhv. radiodirektør Leif Lønsmann om Uffe Ellemann-Jensen

Uffe Ellemann-Jensen er død, 80 år gammel. I den anledning bringer Altinget Kultur et mindeord fra fhv. radiodirektør og chef for Koncerthuset Leif Lønsmann.

Uffe Ellemann-Jensen sov ind natten til søndag 18. juni.
Uffe Ellemann-Jensen sov ind natten til søndag 18. juni.Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Leif Lønsmann

Mange mennesker deler i disse dage deres oplevelser med Uffe Ellemann-Jensen, som døde den 18. juni.

De mange erindringer vidner om hans flid, hans virke, hans betydning og ikke mindst et enormt overskud og et gigantisk personligt netværk. Uffes politiske værk og betydning er veldokumenteret, men han fortjener også at blive husket for sin indsats for kulturen.

Jeg har kendt Uffe både privat og professionelt i noget, der tangerer den officielle definition af "en menneskealder".

Vi fandt oprindeligt sammen gennem vores fælles passion for russisk kultur, som vi ved flere lejligheder opsøgte og oplevede sammen både i Danmark og Rusland. Blandt andet i de år, hvor vi begge var med i en ministerielt udpeget gruppe, der under Uffes ledelse skulle forberede fejringen af Sankt Petersborgs 300 års byjubilæum i 2003 og den efterfølgende genbegravelse af Dronning Dagmar i Rusland.

Et par år senere fandt vi sammen om en anden listig plan, som krævede netop Ellemanns snu listighed. Han og jeg havde begge fulgt med i Det Kongelige Teaters monumentale satsning om at opføre Kasper Holtens opsætning af Wagners maratonopera "Ringen". "Ringen" havde ikke været opført på Nationalscenen i næsten 100 år.

I DR Radio satte vi alle sejl ind for at gøre Holtens "Ringen" til folkeeje, med radiotransmission af samfulde 16 timers opera, reportager om arbejdet med opsætningen, temaaftener og meget mere.

Som så ofte kunne jeg ikke få DRTV med på ideen. Der er ikke seere nok i opera. Og det er dyrt at producere.

Det var ikke til at bære, at denne historiske produktion alene ville kunne høres, men ikke ses for eftertiden. Det var her, vi trak Ellemann-kortet.

Forelagt DR TVs vrangvillighed foreslog han, at vi gik udenom systemerne. Vi dannede en privat støttekreds, uden institutionelle rygmærker, og gik i gang med at indsamle penge til at hele værket kunne blive optaget i professionel tv-kvalitet.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024