Minister klar med drikkevands-handlingsplan

VAND: Miljøministeren har udsendt den endelige udgave af "Handlingsplan til sikring af drikkevandskvaliteten". SF er utilfreds med, at partierne ikke er blevet inddraget.
Anders Jerking
Miljøminister Karen Ellemann (V) har nu udsendt den endelige udgave af drikkevands-handlingsplanen. Planen var i høring i sommer, men høringen har ikke givet anledning til større ændringer, oplyser ministeren i et brev til Folketingets miljøudvalg.

Planen åbner blandt andet op for mere udbredt brug af videregående rensning af vandet - både hvor det er nødvendigt på grund af forurening, og hvor det er nødvendigt, fordi grundvandet er af ringe kvalitet på grund af geologiske forhold.

På Christiansborg undrer SF's miljøordfører, Ida Auken, sig over, at planen er blevet udsendt uden, at Folketingets partier er blevet inddraget. Da Folketinget sidste efterår diskuterede sikring af drikkevand, blev det nemlig aftalt, at udspillet skulle drøftes med partierne.

"Normalt drøfter man tingene, inden de bliver udsendt. Nu skal vi drøfte en plan, som er udsendt. Det er en underlig måde at føre politik på," siger Ida Auken.

Miljøministeren og miljøudvalget drøfter planen 11. januar.

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Karen Ellemann

Generalsekretær, Nordisk Ministerråd, fhv. minister, MF (V) og medlem af Folketingets Præsidium
lærer (N. Zahles Seminarium. 2004)

Ida Auken

MF (S), fhv. miljøminister (SF)
cand.theol. (Københavns Uni. 2006)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024