Næstformand forlader Liberal Alliance

KV09: Dårligt valgresultat får nu Liberal Alliances næstformand til at forlade partiet. Hun tror ikke længere på partiets overlevelse.
Foto: Facebook
Morten ØyenErik Holstein

Liberal Alliances kommunale landsresultat på 0,3 procent af vælgerne får nu partiets næstformand, Marianne Porsborg, til at kaste håndklædet i ringen. Hun tror ikke længere på projektet:

"Jeg har mistet troen på det, og den skal til for at være i politik," siger hun.

Til Altinget.dk forklarer Marianne Porsborg, at hun havde set kommunalvalget som den milepæl, hvor partiet skulle over spærregrænsen:

"Det nåede vi ikke, og dermed blev det slut for mig," siger hun og forklarer, at nu vil hun have en lang tænkepause fra politik. Hun udelukker dog ikke at vende tilbage til partipolitik.

"Jeg vil fortsat kæmpe for de liberale værdier. Det er bare, som om befolkningen ikke er med - i hvert fald ikke lige nu," siger Marianne Porsborg.    

Marianne Porsborg forlod i 2007 Det Radikale Venstre for at være med i Ny Alliance, og fulgte senere over i Liberal Alliance. Hun mener, at særligt vælgernes manglende tillid til partiet gjorde det umuligt at blive valgt ved kommunalvalget. Her var Marianne Porsborg opstillet i Frederikssund.

Samuelsen: Forståeligt
Partiformand Anders Samuelsen kalder Marianne Porsborgs udmeldelse forståelig og trist:

"Det er selvfølgelig trist, og jeg kan godt forstå det mismod, der kan opstå efter et dårligt valg," siger Anders Samuelsen til Altinget.dk.

Han vil dog endnu ikke dømme Liberal Alliance helt ude:

"Vi havde et godt valg i Horsens med 3,7 procent af stemmerne. Og den succes skal vi nu have omsat til landsplan," siger partiformanden.

Liberal Alliance er uden næstformand indtil starten af december, hvor hovedbestyrelsen vil mødes og vælge en ny.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anders Samuelsen

Adm. direktør, UV Medico, fhv. udenrigsminister, politisk leder og MF (LA)
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1993)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024