Om  
Bjørn Førde
Lis Garval
Knud Vilby

Nairobi-klubben nedlægges af medlemmerne: Savnede deltagelse fra ngo'erne

Nairobi-klubben, der i 48 år har arbejdet for kritisk dansk udviklingsformidling og u-landsjournalistik, drejer nøglen om. Det er ikke lykkedes for klubben at tiltrække nye medlemmer, og især ngo'erne har været savnet.

Nairobi-klubbens bestyrelse er blevet genvalgt med det formål at forberede foreningens afsluttende arrangement. Fra venstre: Niels Elbæk, Lars-Terje Lysemose, Bettina Gram, Frode Højer Pedersen og Bjørn Førde.
Nairobi-klubbens bestyrelse er blevet genvalgt med det formål at forberede foreningens afsluttende arrangement. Fra venstre: Niels Elbæk, Lars-Terje Lysemose, Bettina Gram, Frode Højer Pedersen og Bjørn Førde.Foto: Kim Dang Trong
Emma Brink

Efter knap 50 års virke nedlægges Nairobi-klubben, der siden maj 1976 har haft til formål at give mere plads til fattige lande og fattige befolkningsgrupper i danske medier. Det har et flertal medlemmerne besluttet ved klubbens generalforsamling 16. maj 2024.

Det skriver Nairobi-klubben og Globalnyt.

Nairobi-klubben blev stiftet af syv yngre journalister, der var i Nairobi for at dække FN's fjerde konference for handel og udvikling, som samlingssted for danske journalister, der skrev om dansk u-landsbistand og international udviklingspolitik. Klubben er senere udvidet til også at omfatte andre medie- og kommunikationsfolk.

"Man skal jo ikke nødvendigvis holde liv i alt, som har været godt engang. Og nogle gange må man sige, at det har haft sin tid," siger formand Bjørn Førde til Globalnyt.

I sin storhedstid havde klubben over 100 medlemmer, men har de seneste år kæmpet med at tiltrække yngre kræfter. Nedlæggelsen ærgrer Bjørn Førde, der også har savnet mere deltagelse fra ngo'erne.

"Det, der har skuffet mig mest, har nok været, at så få skrivende og informationsansvarlige i ngo'erne er mødt op til de åbne arrangementer, vi har lavet igennem årene. For tilsammen har ngo'erne vel langt flere informationsfolk på det her område, end medierne har folk i Danmark," siger han.

Blandt foreningens stiftere er tidligere formand for U-landsnyt.dk Lis Garval, tidligere chefredaktør for Information Knud Vilby og og tidligere ngo-konsulent og sekretariatsleder for Dansk Missionsråd Uffe Torm, der gik bort i 2020. Lis Garval og Knud Vilby deltog i generalforsamlingen, der besluttede nedlæggelsen.

Nairobi-klubben vil senere på året afholde et afsluttende arrangement, hvor der både vil blive set tilbage på foreningens arbejde og på nutidens vilkår for den kritisk udviklingsformidling, og hvor klubben vil uddele sin sidste Nairobipris.

{{toplink}}
Altinget logoUdvikling
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget udvikling kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Udvikling

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024