Nationalbanken ansætter ny afdelingschef
Lars Mayland Nielsen er ny afdelingschef for Bank og Marked i Nationalbanken.
Cecilie Bech Rønsholt
RedaktionsassistentFremover bliver Lars Mayland Nielsen at finde som chef for afdelingen Bank og Marked i Nationalbanken.
Det skriver Nationalbanken i en pressemeddelelse.
Lars Mayland Nielsen er langt fra et nyt ansigt i Nationalbanken, han har været ansat siden 2002 og i stillingen som chef for pengepolitiske operationer og styring af statsgælden siden 2016.
Ikke desto mindre afløser han Frank Nielsen, som efter 39 år i Nationalbanken er gået på pension.
Om ansættelsen af Lars Mayland Nielsen siger direktør i Nationalbanken, Lars Rohde:
"Med ansættelsen af Lars som chef for Bank og Marked får vi en sikker hånd på rattet, og jeg ser meget frem til samarbejdet med Lars i den nye kapacitet".
Afdelingen Bank og Marked håndterer opgaver inden for forvaltning af valutareserven, pengepolitiske instrumenter, betalingssystemer og back office. Desuden varetager de forvaltning af statens låntagning og gæld.