26. juni 2019 kl. 12.07
Nedslag i aftalen: Fra kunstig energiø til ny voldtægtslov og opgør med kviklån
NY REGERING: Udlændingepolitikken og økonomien fylder mest i mediernes dækning af den nye regeringsaftale. Men der er masser af andre konkrete punkter. Se 14 af dem her.
Kristine Korsgaard
RedaktionschefHvad vil en kommende S-regering med tandpleje til udsatte, Finansministeriets regnemodeller og nationale test i folkeskolen?
Det kan du se i disse eksempler på forandringer, som en kommende S-regering med Mette Frederiksen i spidsen vil arbejde for:
- Investere i kollektiv transport og cyklisme og igangsætte initiativer, der skal sikre mere bæredygtig flytransport
- Højere afgifter på plastik
- Afsøge muligheden for, at Danmark senest i 2030 bygger den første energiø – en kunstig ø, hvor man kan samle vindmøller og solceller i et omfang, så den kan levere minimum 10 GW
- Integrere hensyn til klima og miljø i de regnemodeller, Finansministeriet bruger
- Give et tilskud til de børnefamilier, der bliver ramt af kontanthjælpsloft eller integrationsydelse. Det kan blive i en størrelsesorden, så en enlig mor med to små børn eksempelvis vil modtage omkring 1.700 kroner om måneden skattefrit
- Afskaffe nationale test i de mindste klasser i folkeskolen
- Sikre at færre – især unge – begynder at ryge. Blandt andet skal afgifterne på tobak sættes op
- Gratis psykologhjælp for 6-24-årige
- Mindske egenbetalingen ved tandpleje for de mest udsatte – og helst gøre det helt gratis
- Tage et opgør med de kviklån, der fanger mennesker i uoverskuelig gæld
- Tage initiativ til ny lovgivning om voldtægt på baggrund af anbefalinger fra Straffelovsrådet om muligheden for at gennemføre en lov baseret på samtykke
- Præsentere forslag om, hvordan flere ældre over 65 år kan blive på arbejdsmarkedet
- Oprette nye danske jobcentre i andre lande i Europa for at hente mere arbejdskraft til Danmark
- Styrke dansk public service. Efter valget er der ikke længere flertal bag medieaftalen.
Læs også
Politik har aldrig været vigtigere
Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Omtalte personer
Mette Frederiksen
Statsminister, MF, partiformand (S)
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)