Nej til større forsvarsudgifter

MENINGSMÅLING: Et stort flertal af danskerne afviser at øge den økonomiske ramme i det kommende forsvarsforlig.
VKO og R-S-SF er stærkt uenige om den økonomiske ramme i det forsvarsforlig, der ventes indgået inden sommer.
VKO og R-S-SF er stærkt uenige om den økonomiske ramme i det forsvarsforlig, der ventes indgået inden sommer. Foto: Flyvevåbnet
Erik Holstein

Oppositionen har fat i den lange ende, hvis konflikten med VKO om forsvarsudgifterne kører op i en spids. For et massivt flertal på 59,4 procent afviser blankt at give flere penge til forsvaret, mens 27,5 procent er parat til at øge forsvarets økonomiske ramme. Tallene fremgår af en ny meningsmåling fra A&B Analyse udført for Altinget dk. på basis af 1120 repræsentativt udvalgte svarpersoner.

Undersøgelsens resultat glæder Socialdemokraternes forsvarsordfører John Dyrby, der samtidig erkender, at der kan være behov for flere midler til indsatsen i Afghanistan:

"Der er sektorer af forsvaret, der skal have flere penge, men de må findes ved at effektivisere og omprioritere andre steder," siger John Dyrby.

Dansk Folkepartis Søren Espersen mener derimod, at øgede udgifter er helt nødvendige for at opretholde forsvaret på det nuværende niveau:

"Vi tror ikke på det regnestykke, der siger, at man bare kan finde flere midler til internationale missioner ved at skære andre steder. For det er utrolig dyrt at deltage i missionen i Afghanistan," siger Søren Espersen.

Læs hele artiklen på Altinget/Christiansborg

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Søren Espersen

MF (DD), formand for Kirkeudvalget, kulturordfører
journalist (DJH 1980)

John Dyrby Paulsen

Direktør, Dansk e-Mobilitet, fhv. MF og borgmester i Slagelse (S)
cand.polit. (Københavns Uni. 1990), hd i udenrigshandel (Handelshøjskolen i København 1992)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024