Erhvervslivets uligeløn holder kvinder fanget i konkret sexisme, men det kan en historisk dom snart lave om på

Hvordan kan nogen forsvare, at kvinder igen og igen betales mindre end mænd for lige værdifuldt arbejde? Hvorfor er det sådan, at kvinder per definition vurderes som mindre værd end mænd – selv når de har uddannet sig bedre end selvsamme mænd?

Sådan er "de faktiske forhold i jernindustrien", som man siger. Igen og igen ser vi det, både i det offentlige og i det private. Men det er ikke bare uværdigt, det er også udemokratisk.

Lige nu er der 450 laboranter – overvejende kvindelige – der får 4.000 kroner mindre i løn end de – primært mandlige – teknikere på samme arbejdsplads. Laboranterne har en uddannelse på to og et halvt år og må siges at være helt uundværlige for virksomheden. Teknikerne, der udfører et næsten identisk arbejde, har en uddannelse på to år.

Forskellen på mænds og kvinders løn er en af de allerstørste ulighedsskabende faktorer i vores samfund. Fagforeningen HK Privat har længe forsøgt at få Novozymes til at tage ansvar for den kønnede forskel og hæve laboranternes løn. Forgæves.

Det er en sag, der handler om mange millioner kroners uligeløn, men der er meget mere på spil.

Rikke Viemose

I 2022 stævnede fagforeningen derfor biotekgiganten for underbetaling af laboranterne, og i sidste uge procederede parterne i Industriens Hus, hvorefter voldgiftsdommerne nu har de kommende uger til at nå frem til en kendelse.

Det er en sag, der handler om mange millioner kroners uligeløn, men der er meget mere på spil end de mange millioner.

Hvis laboranterne får ret, kan deres sag være med til at skubbe på et opgør med de grundlæggende, strukturelle problemer, vi har med uligeløn på det private arbejdsmarked.

Novozymes-sagen kører sideløbende med, at regeringen har skabt debat om den danske model, da de i efteråret afsatte tre milliarder kroner til et lønløft på det offentlige arbejdsmarked for fængselsbetjente samt for offentligt ansatte i en række kvindedominerede fag, hvis lønniveau ikke matcher mandefagenes niveau: sygeplejersker, sosu-assistenter og pædagoger.

Udspillet kom sikkert, fordi regeringen er presset af mangel på arbejdskraft i omsorgsfagene, men det kan jo netop være anledningen til, at vi får gjort op med forestillingen om, at omsorgsarbejde ikke er lige så meget værd som mandsdomineret arbejde.